Den danske dommer Christian Rask er godt på vej mod en karriere som dommer på højeste niveau. Men netop hans danske ophav kan vise sig at være den største udfordring. Derfor sikrer fynboen sig sideløbende med arbejdet med en uddannelse i Danmark.
Hvordan udmærker en dommer sig? Han sørger for at ingen bemærker ham igennem hele kampen. Det vil ofte være svaret mange vil give, nærmest uanset, hvilken sportsgren der er tale om. Graver man lidt dybere i spørgsmålet, så ligger der dog meget mere i arbejdet som dommer, særligt i tennis. Udover at holde styr på de 2-4 spillere er der boldbørn, linjedommere, håndklæder, boldskift, publikum, banens tilstand og listen kan uden problemer fortsættes i det uendelige.
Det er den lange liste den Danmarks højest rangerende dommer, Christian Rask, igennem de seneste år har øvet sig på at have styr på. Det er multitasking på højeste niveau. To internationale dommerskoler er bestået, hvilket giver danskeren et såkaldt Bronze-badge i certificeringen, der forestås af det internationale tennisforbund, ITF. Det betyder han i princippet kan dømme de største kampe i de store turneringer, noget der dog typisk ikke sker, da både Silver-badge og Gold-badge dommere står foran køen til disse kampe. Og for at få et sådant badge kræves hårdt arbejde, uden det dog konkret kan gøres op i dage, uger eller år.
[quote_box_center]”Bronze-badge er det højeste man kan uddanne sig til, hvilket først kræver en udtagelse fra ATP, WTA og ITF. De næste trin kan man kun nå til, hvis man af de organisationer bliver udnævnt til dem. Så for mig vil det kræve, at jeg dømmer så meget som muligt og får gode evalueringer fra de turneringer jeg arbejder ved,” forklarer Christian Rask.[/quote_box_center]
De turneringer tæller for tiden alt fra Wimbledon til de danske mesterskaber. For som dansker kræver det en ekstra indsats at få sparket dørene ind til en verden, der er domineret af de store tennisnationer. De fire Grand-Slamnationer har typisk indbyrdes udvekslingsaftaler, der betyder dommertalenter bliver inviteret til at være med ved alle fire turneringer.
De aftaler kan man som dansker kun drømme om, der er kun den mulighed at ansøge om en af de få pladser til udenlandske dommere. Mens man som dommer fra de store nationer på samme måde som spillerne modtager Wild Cards, så skal man som dommer fra et mindre land gøre sig fortjent til chancen. Både via præstationer på banen, men ikke mindst også via evnen til at networke og gøre sit navn kendt overfor de rigtige mennesker.
Sikrer sig som spillerne
Striben af danske tennistalenter, der har stiftet bekendtskab med international tennis, men kun gjort det til en kortvarig flirt er lang. Ofte beskriver de usikkerheden, det at der ikke er noget sikkerhedsnet under en som årsagen til, at de i en ung alder vælger at indstille jagten på sportslig succes. Det er kun oplagt at spejle sig i kammeraternes liv hjemme i Danmark.
Det gør Christian Rask også, og der ser han uddannelse, fester og et liv der på mange måder er præcis det han selv havde troet han skulle leve, indtil drømmen om en karriere som tennisdommer opstod. At fynboen, der selv har spillet aktivt i Vester Skerninge og Fruens Bøge, ikke er så meget anderledes end alle vennerne understreger hans valg om at starte en sideløbende uddannelse.
[quote_box_center]”Jeg har påbegyndt HA Sport og Event Management på Syddansk Universitet, men har pt. Størst fokus på dommergerningen. Jeg tager en dag ad gangen og fortsætter kun så længe jeg synes det er sjovt,” forklarer Christian Rask med et citat, der i fareturende grad minder om dem man har hørt unge tennistalenter formulere.[/quote_box_center]
Wimbledon, US Open samt Australian Open har indtil videre lukket Christian Rask indenfor. En tydelig understregning af, at hans hårde slid både som linjedommer og hoveddommer er blevet bemærket. Men vejen fra en bronze-badge til silver-badge betragtes af mange som den sværeste, da der er en høj grad af subjektivitet involveret, når de tre tennisforbund skal vælge, hvem der skal forfremmes. Har en nation fået flere nye turneringer eller spillere, så vil man formentlig skele til den nations dommere.
Og med ganske få spillere, og nærmest endnu færre turneringer, så skal Christian Rask realistisk set ikke håbe på hjælp, fynboen må klare det hele via dygtige præstationer på banen. Han har en hel klar ide om, hvorfor han kan begå sig i en verden, hvor destinationen skifter fra uge til uge og kammeraterne derhjemme kun kan opdateres via de sociale medier.
[quote_box_center]”Nogle kan ikke fordrage at se en lufthavn, mens andre, heriblandt mig selv, får et sug i maven hver gang jeg nærmer mig en. Det handler for mig også om, at få en oplevelse ud af hver turnering. Fx vil jeg ikke rejse fra en by uden af have foretaget mig noget kulturels eller været på sightseeing. Ikke sagt jobbet er en lang ferie, men blot at der er mere i mit liv end tennisbaner og hotelværelser,” forklarer Christian Rask.[/quote_box_center]
Den danske tennisdommers næste store opgave bliver midt i juni, når han for tredje gang trækker i den legendariske uniform og er klar til at dømme bolde ude og inde ved årets Wimbledon.
