Selv om at herrernes internationale tennisforbund (ATP) og kvindernes tennisforbund (WTA) i marts besluttede at suspendere alle turneringer i 12 uger frem til d. 7. juni på grund af coronavirusen, så er Grand Slam-rekorderne fortsat i spil for tennissportens største stjerner.

Wimbledon valgte senest at følge i French Opens fodspor og aflyse sin turnering, hvilket blot efterlader én enkelt Grand Slam for sportens største stjerner at kæmpe om. US Open, som er fastsat til at blive spillet d. 24. august – 13. september, er dermed den eneste tilbageværende Grand Slam for 2020. Ikke desto mindre kan denne ene Grand Slam blive afgørende for Grand Slam-rekorden for fleste vundne singletitler.

Med de store udfordringer omkring coronovirussen i netop New York, hvor US Open spilles, kan det dog være en ide løbende at holde sig opdateret på usopen.org omkring status for årets sidste Grand Slam-turnering.

En tennisspillers karriere og eftermæle bliver i høj grad vurderet ud fra, om spilleren har været nummer ét i verden, og hvor mange Grand Slam-titler, det er blevet til. På samme måde som Messi og Ronaldo sætter nye standarder for fodboldsporten, så er tennis også i en æra, hvor der inden for herretennis sættes nye standarder for antallet af Grand Slam-titler.

Roger Federer står som den mest vindende herrespiller i single i Grand Slam-regi nogensinde med 20 titler, som er fordelt på 6 Australian Open-titler, 1 French Open-titel, 8 Wimbledon-titler og 5 US Open-titler.

Det, som gør i år ekstra spændende er, at Rafael Nadal efter sidste års US Open-sejr har 19 Grand Slam-titler. Ved hver Grand Slam-titel fra nu af er der således historie på spil. Novak Djokovic, som er nummer 1 på den seneste verdensrangliste og vinder af årets første Grand Slam-titel Australian Open, halter lidt efter med 17 Grand Slam-titler.

Hvis tennissæsonen nu skulle blive aflyst, hvilket må anses som en realistisk mulighed, og du simpelthen bare må komme af med abstinenserne, så kan du enten overveje at få spillet op ad muren, som vi har set Roger Federer gøre det i flere videoer på nettet. Du kan også vælge den dovne løsning og få spillet nogle tennisspil på spillekonsolen, casino eller andre spil på nettet.

Flere sportsstjerner bruger deres fritid på forskellige spil på nettet samt casinospil. Det kan derfor være oplagt at besøge en side, som har samlet en masse af de bedste spil på nettet og et hav af spændende casinospil.

Rekord også mulig hos kvinderne

Hos kvinderne er der også mulighed for at skabe historie, men her er det Margaret Court’s rekord på 24 Grand Slam-titler i single fra 1973, som der fortsat kæmpes med. Serena Williams har nemlig vundet 23 Grand Slam-titler i single, hvorfor der med én resterende Grand Slam fortsat er mulighed for at hun kan tangere rekorden og blive den største spiller nogensinde Grand Slam-mæssigt.

Især på Grand Slam-fronten er der stor forskel mellem herre- og kvindetennis, da titlerne er spredt ud blandt langt flere spillere på kvindesiden. Siden Serena Williams i 2015 vandt tre Grand Slam-titler i single, så har der faktisk været elleve nye Grand Slam-vindere, heriblandt Caroline Wozniacki. I samme periode har der ikke været en ny Grand Slam-vinder i herretennis i single.

Måske skal vi vente til 2021 med rekorderne

Men glem ikke, at uanset om sæsonen først starter igen i 2021, så vil Grand Slam-rekorderne fortsat være i spil for sportens største stjerner, som dog desværre må acceptere, at de er kommet et år tættere på afslutningen af deres karriere uden at have vundet en Grand Slam-titel. Roger Federer er snart 39 år, hvorfor der formentlig ikke er meget tid tilbage i hans karriere.

Forrige artikelLESCHLY TENNIS TALKS: Gratis webinar med Mikael Torpegaard
Næste artikelKlubskifter for sommersæsonen 2020
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.