Af Lars Elvstrøm
Min artikel ”Projektet Holger Rune” har foranlediget to kommenterende indlæg her i Tennisavisen. De kalder på en replik.
Først er det vigtigt at få nogle skolebegreber på plads. I de fleste lande svarer ”elementary school” eller ”primary school” til folkeskolen og ”secondary school” eller ”high school” til gymnasiet. Man kan dog også se en opdeling, hvor ”junior high school” dækker 6. til 9. klassetrin. Men i alle sammenhænge sidestilles ”high school” med gymnasiet, selv om niveauet ude og hjemme ikke er helt det samme.
Jeg søger ikke at pådutte alle et gymnasieforløb, selv om mange toptennisspillere faktisk viser sig at have gennemført 10 til 12 års skolegang, men mener dog, at man i Danmark (familie, tennisklub, trænere og DTF) bør respektere undervisningspligten med 9. klasse som afslutning. Sådan som loven af mange gode grunde foreskriver det. Og videre forventer jeg, at skolen og den kommunale forvaltning håndhæver denne lov. Når et barn uanset af hvilken årsag bevidst holdes væk fra folkeskolen, mister det en udvikling af vigtige kompetencer, der senere i livet kan skabe et intellektuelt, socialt og uddannelsesmæssigt tomrum for den enkelte og blive et problem for samfundet. Rent bortset fra, at kompetencer som sproglige, logiske og sociale evner også i høj grad kan have en positiv indflydelse på en sportslig karriere.
I tennisklubben HIK har der igennem mange år på junioropslagstavlen hængt et træningsskema, hvor man kunne se, at Holger Rune næsten hver dag, han var i Danmark, har trænet fra 9.30 til 11.30 og igen fra 12.30 til 14.30, hvilket selvfølgelig er uforeneligt med at gå i skole. Alle, der i HIK har banetimer på de tidspunkter, kan bekræfte dette. Ifølge Holger selv (i et TV interview efter Roland Garros maj 2019) havde han ikke mulighed for at afslutte eksamen i 9. klasse og skulle til sygeeksamen i efteråret. Jeg mener også at vide, at han blev endeligt udmeldt af skolen sidste forår, men hvis dette ikke er rigtigt, lader jeg mig gerne irettesætte. Udtalelser af Holger Runes mor i det ene indlæg dokumenterer ikke anderledes.
I det andet indlæg af Louise Bretton-Meyer udtrykkes, at ”den danske folkeskole ikke er gearet til at løfte sportsbørn”. Dog har Team Danmark et samarbejde med et antal ”elitekommuner”, hvor Gentofte Kommune er en af dem, der modtager rådgivning og har specialiseret en folkeskole til også at varetage idrætsbørns skoleuddannelse. Hvorvidt den er lige så fleksibel som i andre lande, hvorfra tennisspillerne beviseligt afslutter en folkeskole, skal være usagt, men det falder godt i tråd med DTF´s formålsparagraf for spillerudvikling, at ”talentudviklingen tager udgangspunkt i den enkelte spiller med etiske og sociale aspekter for øje”. Dette kan næppe ske ved at sætte sig ud over fællesskabet og fravælge folkeskolen.
Holger Runes mor har som beskrevet udtalt, at Dansk Tennis Forbund bør støtte ”projekt Holger Rune” mere end så mange andre talenter i Dansk Tennis. Men der er adskillige tennistalenter i Danmark, hvis udvikling blot ’forsinkes’ pga. uddannelse. F.eks. er der på college i USA indendørsmesteren Philip Hjort, udendørsmesteren Christian Sigsgaard samt Simon Friis og specielt Michael Torpegaard, der nu efter afsluttet college har fuld fart fremad. Herhjemme er der en Sebastian Grundtvig, der også har store udviklingsmuligheder samt en række andre unge mennesker, jeg ikke kender. På den baggrund er det fornuftigt af DTF at lurepasse det professionelle, sponsorstøttede ”projekt Holger Rune”, når nu hans manglende skolefundament er bragt til diskussion.
Som man gør i andre idrætsgrene, er det i øvrigt klogt af DTF at yde støtte med en juridisk bindende tilbagebetalingsklausul i det tilfælde, at det unge talent kommer til penge. Alle erfaringer viser jo, at når det sker, skifter idrætsfolk adresse til feks. Monte Carlo.
Afhængigt af holdninger og interesser tolker læsere mit indlæg forskelligt. At Holger Runes mor finder det ”ubehageligt” og ”et forsøg på at nedgøre hendes søn” og ikke mener, det skulle være bragt, er ikke uventet men dog interessant. En lang række reaktioner tolker heldigvis mit indlæg væsentlig anderledes.
Når Holger Runes mor føler sig så hårdt ramt, at hun ved at begrænse min ytringsfrihed helst ikke ville have hørt om min projektbeskrivelse, demonstrerer det en sårbarhed, der netop dokumenterer begrebet et ”fastlåst mindset”, som Louise Bretton-Meyer bringer frem i det andet indlæg. Hun hævder, at når ”Holger bryder sammen på åben skærm”, har det ”intet at gøre med Holgers mentale mindset. Det er bare en helt normal reaktion fra en dreng på 16 år efter en kamp, hvor han føler, han har spillet under niveau”. Som udtryk for det oplevede forventningspres, han selv, hans mor og øvrige omgivelser har opbygget, er det på sin vis en normal reaktion. Men det er samtidig et udtryk for drengens begrænsede modenhed og et signal om projektets måde at perspektivere sejre på og forberede reaktioner på de mange uundgåelige nederlag, som alle topspillere på deres vej kommer ud for (Bretton-Meyers såkaldte ”lærende mindset”). Det er med andre ord tegn på hele projektets ”fastlåste mindset”! Og det er der en god grund til.
I mit indlæg sætter jeg bl.a. fokus på tennisforældres engagement. Filosoffen Anders Fogh Jensen skriver om projektbørn: ”Når forældre pludselig hver især og tilsammen sætter sig selv i centrum, bliver barnet et projekt. Det bliver en engangsforetagelse, som de kaster ud. De binder deres identitet op på formningen af dette udkast og vurderer deres egen præstation på resultatet. De skal kunne se en selvrealisering i barnet. Men et projekt kræver mere end selvrealisering. Det kræver også projektledelse. Forældrene foregriber for barnet, udkaster udviklingslinjer, optimerer og suboptimerer læring, trivsel, sundhed og zonen for nærmeste udvikling. Det uforudsigelige liv bliver underlagt projektstyringsværktøjerne, så denne unikke engangsforetagelse kan forløbe, så den skaber det bedste unikke barn på den sikreste måde. Et projektbarn er et forældreprojekt.
https://www.filosoffen.dk/artikler/artikler-noter-taler-foredrag/samfund/projekt/projektbarnet/
Jeg har ikke udtalt mig om, at ”Holger formentlig aldrig når til tops”, som Holger Runes mor mener, jeg argumenterer for. Hun siger i interviewet, at “hans potentiale har været alment kendt i internationale tennis-kredse i flere år”. Et potentiale kan dog ikke være ”kendt” på den måde. Dertil er en tennisspillers udvikling alt for kompliceret. Men mange vil med glæde afgive deres vurdering, især de interessenter, der har brug for unge, der prøver lykken. På den måde har ”projekt Holger Rune” sikkert længe været kendt ude i verden – han har jo ikke været i skole! I en ITF video ”Raising a Champion” (link efter indlægget) udtaler moderen helt uden blusel: ”I think he can be the best in the world”. Den vurdering er det altså lykkedes interessenterne at implementere i en kvinde med yderst begrænset viden på området. I samme video giver hun udtryk for Holgers glæde ved at komme ned på tennisakademiet: “Then he is one of the guys” og “he sees himself in the tennis world”. Holger Rune selv udtaler: “To be in this tennis life is a great life”, “and I think she feels the same as me”. “Et projektbarn er et forældreprojekt” som filosoffen skriver. Så langt så godt for “projektet Holger Rune” – Holgers identitet er allerede cementeret, og han føler sig hjemme blandt de bedste. Nu mangler der bare resultaterne på seniorniveau. Jeg håber virkelig, det lykkes for ham. Ellers bliver nedturen rigtig barsk.
Hvis det ikke lykkes, bekymrer det ikke Holgers mor på grund af den målrettethed og disciplin, som hendes Holger altid har udvist i sin tennis. Sådanne egenskaber har hun overbevist sig selv om, at han vil kunne gøre brug af på andre områder. På samme måde argumenterer Bretton-Meyer med, at disciplin, vedholdenhed og viljestyrke er afgørende for at lykkes i livet.
Tennis er en leg, der er blevet kommercialiseret og gjort til underholdning. Som fritidsbeskæftigelse et klart plus at have på sit CV sammen med en uddannelse i en jobansøgning. Som hovedbeskæftigelse er der kun job som tennistræner at søge. For at udøve gode kompetencer som disciplin, målrettethed og viljestyrke skal man have en baggrund, nogle færdigheder, en konkret kunnen eller et bestemt vidensområde som fundament. Har man sørget for at vedligeholde sit uddannelsesmæssige sikkerhedsnet, kan man genoptage en uddannelse, når tennislivet er slut. Det vil samtidig lette den overgang til det civile liv, mange professionelle tennisspillere frygter, og som ATP er blevet tvunget til at afholde kurser i.
Interview med Holger Runes mor
Interview med Cori Gauffs forældre
