Nyoprykkerne fra Rødovre leverede den store overraskelse med en klar sejr over topholdet fra Gentofte, og det resultat åbner op for en række mulige scenarier ifm. slutspilspladserne.

Rødovre – Gentofte 5-1

Rødovre er ikke rykket op for blot at tage turen ned igen, som det ofte er tilfældet med oprykkerne til Elitedivisionen, for holdets sejr mod Gentofte vækker opsigt, især fordi den blev så klar. Måske Rødovre kan begynde at drømme om slutspil? Det vil dog som minimum kræve at man hver gang stiller med de to udlændinge på toppen. Nederlaget var tungt for Gentofte, og savnet af Christian Sigsgaard kan ikke overdrives; nu skal holdet håbe på at have Sigsgaard og August Holmgren til rådighed i de resterende kampe, for ellers kan slutspillet glippe.

Kampens resultater:
1. HS: George von Massow – Oskar Brostrøm Poulsen 6-3 6-2
2. HS: Jonas Luetjen – Philip Ørnø 6-1 6-4
3. HS: Rasmus Schwartz – Kasper Warming 2-6 2-6
4. HS: Alexander Schou – Peter Christopher Raben 6-2 6-0
1. HD: Massow/Luetjen Poulsen/Raben 7-6 6-3
2. HD: Schwarz/Schou – Warming/Andreas Boers 4-6 6-3 10/8

Fruens Bøge – KB 0-6

Det var bund mod top og det gik hurtigt. Hjemmeholdet fra Fruens Bøge havde intet at stille op mod et KB-hold, som ikke var i stærkeste opstilling, men udeholdets meget stærke og brede trup sikrede at KB fortsat ligger nr. 1 i rækken. Fynboerne får nogle gode erfaringer i Elitedivisionen, men holdet styrer mod direkte nedrykning.

Kampens resultater:
1. HS: Emil Okkels Jensen – Carl Emil Overbeck 1-6 3-6
2. HS: Alexander Stage – Philip Hjorth 5-7 3-6
3. HS: Niklas Nordahl Jensen – Søren Wedege 2-6 2-6
4. HS: Emil Aaskov Henriksen – Jonas Zacho Larsen 1-6 1-6
1. HD: Jensen/Stage – Overbeck/Larsen 1-6 4-6
2. HD: Henriksen/Noah Baker – Wedege/Hjorth 3-6 0-6

HIK – Give 2-4

Give hentede en vigtig sejr på udebanen mod HIK, især fordi den kom mod en af de direkte slutspilskonkurrenter. Kampen blev spændende og tæt, og to af kampene måtte afgøres i MTB. Med sejren sidder Give rimelig trygt på en slutspilsplads, mens Hellerup-holdet ikke kan tåle flere nederlag mod de øvrige tophold.

Kampens resultater:
1. HS: Filip Bergevi – Anders Grinderslev 6-3 7-6
2. HS: Sebastian Grundtvig – Marco Kirschner 4-6 6-0 10/5
3. HS: Valdemar Pape – Florian Barth 2-6 5-7
4. HS: Christoffer Kønigsfeldt- Michel Dornbusch 3-6 3-6
1. HD: Bergevi/Alexander Kønigsfeldt – Grinderslev/Kirschner 5-7 7-6 4/10
2. HD: Pape/C. Kønigsfeldt – Barth/Dornbusch 6-7 3-6

HRT – Lyngby
Kampen blev udsat eftersom en del af Lyngbys hold enten er smittet med corona eller er i isolation efter nærkontakt med en smittet.
Ny spilledato er

Stillingen i Elitedivisionen:

KB 19
Give 14
Gentofte 13
HIK 10
Rødovre 10
Lyngby 7 (2 kampe)
HRT 3 (2 kampe)
Fruens Bøge 1

Forrige artikelHRT maser al modstand
Næste artikelInternational $ 25.000 turnering starter i dag på Østerbro
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.