Kiki Bertens har igen skabt en sensation på en kold og kølig Roland Garros. Hollænderen var efter en hård kamp for stærk for Timea Bacsinszky og kvalificerede sig til semifinalen. Den schweiziske nummer 9 måtte bøje sig efter to sæt: 7-5 og 6-2.

I det første sæt var forholdene vanskelige for begge spillere på grund af det fugtige grus i Paris. Bertens tabte servepartier tre gange Bacsinszky måtte se sine servepartier tabt fire gange. Det første sæt fik endelig en afslutning efter ca 70 minutter med 7-5 til den hollandske spiller, som derefter fik behandlet sit venstre underben.

Med en stor bandage om venstre ben var det som om Kiki Bertens blev en bedre spiller og hun tog de to første parier i andet sæt. Frustrationerne begyndte højlydt at komme til orde hos Bacsinszky, højlydt brummende gik hun henover banen. Ti minutter senere stod der 4-0 og det hele syntes afgjort.

I et meget langt femte parti missede Bertens nogle muligheder i sit eget serveparti og Bacsinszky brød Bertens en gang til 4-1. De næste to partier gik til serveren, så der herefter stod 5-2.

Hollænderne syntes at være ved at få flere problemer med sin venstre læg og vinde de nødvendige bolde, men til hendes held bød det også på sjusket spil af hendes modstander. Bertens sluttede kampen på sin anden matchbold til stillingen 6-2.

I semifinalen venter verdens nr 1. Serena Williams, men allerede nu har Kiki foretaget et kvantespring på ranglisten, og er nu virtuelt på en 27. plads og dermed en seedning ved turneringen i Wimbledon om nogle uger. Jeg repeterer lige hvordan Kiki har klaret det i Paris:

Kerber, Giorgi, Kasatkina, Keys og nu Bacsinszky – 4 seedede spillere – det er da en ok indsats.

Vil det lykkes hende at slå Serena WIlliams fredag? Tjah – hvorfor ikke Serena har ikke spillet overbevisende i denne turnering og måtte således bruge 3 sæt for a vinde over Putintseva.

Sådan mødes de i morgen fredag:

Forrige artikelChallenger Manchester: Løchte til 2. kvalrunde i single og 2. runde i double
Næste artikelRoland Garros 2016 – Williams blev endestationen for Bertens
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.