Lucca Ingildsen og Ophelia Ruus vandt henholdsvis Guld og Bronze, og sammen blev de no. 2 i double efter matchbold i finalen
Til den lange liste af velkendte navne som bl.a. Bjørn Borg, Mats Willander, Stefan Edberg, Olga Helmi – som blev omtalt for en uge siden – kan tilføjes endnu et dansk navn til rækken af vindere af SALK Open i Stockholm, der er Verdens største og ældste junior-turnering indendørs.
Der blev nemlig også spillet i U10, hvor der også var dansk vinder, da Lucca Ingildsen vandt Guld.
Derudover blev det til endnu en danske medalje, da 9-årige Ophelia Ruus vandt Bronze i samme række.
Lucca og Ophelia var desuden i finalen i double, hvor de endda havde matchbold, men det blev til en flot 2. plads.
Da Lucca kun er 8 år, kan hun også næste år deltage i U10-rækken og forsøge at vinde endnu en guldmedalje.
Udover Olga og Lucca har Tennisavisen fået oplyst, at der også tidligere har været danske vindere i SALK Open.
Både Kristian Pless, Anja Michailoff, Eva Dyrberg og hele 2 gange Benjamin Hannestad er tidligere danske vindere.
Luccas storebror Johannes har tidligere vundet sølv, så Lucca har i øjeblikket “håneretten” hjemme ved middags-bordet. Også Søren Wedege har vundet sølv ved turneringen.
Tennisavisen har ikke undersøgt, om der har været flere andre danske vindere, og derfor beklages det, hvis der er navne, som er forbigået.