Dansk Tennis Forbund er udfordret på medlemsfronten. Det fik i sidste nummer formanden for JTU til at lange ud efter DGI Tennis, der går frem i medlemstal. Formanden i SLTU ser også udfordringer med den nuværende struktur, men mener ikke man kan kalde DGi for skurk i kampen om medlemmerne.
For en motionsklub uden tilknytning til turneringstennis på højt niveau kan det være svært at se den store forskel på DGI Tennis og Dansk Tennis Forbund. Den største forskel er umiddelbart at udgiften til et DTF Medlemskab er cirka fem gange højere. Et beløb der hurtigt kan få betydning for små klubber med begrænsede budgetter.
Via samarbejder på forskellige områder har DGI og Dansk Tennis Forbund forsøge at danne fælles fodslag i jagten på 10.000 flere medlemmer i tennissporten. Der er dog stadig mange dobbeltfunktioner i de to organisationer, der udover fælles projekter ikke organisatorisk er sammenhængende. Læg dem sammen lyder opfordringen fra flere klubledere, senest formanden i DTF-klubben Holstebro.
Formanden for Sjællands Tennis Union, Lars Gulmann, kender problemstillingerne indgående med baggrund i blandt andet tennisklubben i Humlebæk. Han anerkender, at prisen på medlemsskabet af DTF er en relevant problemstilling at have fokus på. Noget man allerede har i bestyrelsen i Dansk Tennis Forbund.
”Bestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe til at se på netop kontingentstrukturen. Men det ligger mig meget på hjerte, at dette ikke skal være en krig mellem dem og os. Lidt karikeret sagt kan man måske spørge sig selv, om deres gode indsats har været et wake-up call for os andre, vi kan spørge om vi har været gode nok til klubunderstøttelsesdelen,” forklarer Lars Gulmann.
Han understreger samtidig, at DTF med ansættelsen af Emil Bødker som ny klubudviklingskonsulent har sat et nyt hold på området. Et hold der gerne skulle skabe tiltag der er med til at forstærke fornemmelsen af, hvad det er et DTF-medlemskab kan bidrage med i en klub.
Fastholdelse er fremtiden
Når talen går på udfordringen med medlemstallet fokuseres der ofte på, hvordan man lokker nye medlemmer ind i klubberne. En undersøgelse SLTU har lavet viser dog, at det i høj grad også handler om fastholdelse af eksisterende medlemmer. Især i vintermånederne, hvor dårlige eller slet ingen indendørstilbud i mange klubber er medvirkende til, at medlemmerne vælger andre sportsgrene og dermed forsvinder fra tennis, der i deres område ikke er en helårssport.
”Fastholdelse er vital. For det vi oplever, at det går det rigtig godt med børnene op til 12 år, men derfra er det svært, det samme gælder seniorer og motionister. Det understreger blot, at fastholdelse er et vitalt fokuspunkt at have med. Her kan et samarbejde med DGI give god mening, et arbejde der allerede er godt i gang. For få år siden var vi DGI-forskrækket, det er vi slet ikke mere, nu arbejder vi sammen og lærer af, hvordan de blandt andet er dygtige til at følge op på projekter, noget der er vigtigt i forhold til fastholdelse,” fortæller SLTU-formanden.
Han understreger, at han er ikke er fortaler for det ene eller andet samarbejde eller sammenlægning af tennissportens organisationer. Det handler for ham mest af alt om, at man give gode tilbud hele vejen rundt og gør tingene logisk og ikke arbejder i forskellige retninger. Formanden nævner, hvordan man aktuelt taler med KTU om et tættere samarbejde om eksempelvis holdturneringen. Et område, der i SLTU og KTU regi er reguleret vidt forskelligt, men kunne man arbejde ud fra samme skabelon var der måske også mulighed for at det kunne gavne medlemmerne via flere rækker på tværs af unioner.
Åben for sammenlægning
Set udefra kan det virke underligt, hvorfor sporten i Danmark skal have to organisationer, hvor mange funktioner er de samme. Hvorfor ikke bare smelte de to sammen, få fjernet dobbeltfunktionerne og bruge pengene på flere projekter til gavn for medlemmerne?
”Jeg afviser ikke sammenlægninger eller samarbejder mellem tennissportens organisationer. Det der er vigtigt for mig er balancen mellem, at der ikke skal være for store forskelle på de tilbud klubber og medlemmer møder, men samtidig må organisationerne ikke vokse sig så store, at det går udover lokalkendskabet, et kendskab, det er af vital betydning,” forklarer Lars Gulmann.
Han fremhæver, hvordan samtalerne om samarbejdet med KTU og projekterne med skoletennis, hvor DGI også er med er eksempler på, hvordan samarbejdet allerede gavner medlemmerne i både DGI- og DTF-klubber. Om dette samarbejde med tiden kan udvikle sig til en decideret sammenlægning kan kun tiden vise. Sikkert er det, at det i SLTU-regi er resultaterne og dagligdagen for klubber og medlemmer der er vigtig, ikke om SLTU overlever som selvstændig enhed under DGI eller for den sags skyld Dansk Tennis Forbund.
