Slutspillet spilles i weekenden med semifinaler i morgen og finale søndag. HIK og HRT skal levere overraskelser såfremt de to hold skal forhindre en finale mellem KB og Gentofte. KB har vært grundspillets suveræne, men Gentofte må siges at have momentum efter at August Holmgren og tyske Fanselow er trådt ind på holdet.

Lørdagens semifinaler:

KB – HIK
Kampen spilles lørdag kl. 10.00 på Stadion Allé i Hørsholm

KB er klar favorit mod HIK, men Hellerup-holdet må ikke undervurderes. HIK spiller med polakken Rajski på førstesinglen, og han har vist god form på det seneste, men det rækker næppe mod KBs Eric Vanshelboim. KB bærer favoritværdigheden i alle fire singler, så HIK skal overraske hvis doublerne skal i spil. Vi tipper 4-0 til KB.

Holdopstillinger:
1. HS: Eric Vanshelboim – Maciej Rajski
2. HS: Johannes Ingildsen – Valdemar Pape
3. HS: Elmer Møller – Thomas Kromann
4. HS: Philip Hjorth – André Meinertz

HRT – Gentofte
Kampen spilles lørdag kl. 10.00 på Stadion Allé i Hørsholm

HRT havde oprindeligt tjekken Matej Vocel i sin opstilling, men han spiller stadig med i ITF turneringen i Malmø og er derfor ikke til rådighed for HRT. Det gør opgaven for HRT noget sværere, da Vocel skulle have spillet 2. single; nu rykkes holdet og tyske Reichelt rykker ind på 4. singlen. Gentofte er favorit i alle fire singler, men forskellen er ikke større end at Hørsholm-spillerne kan overraske og får kampen i double-spil. Vi tipper 4-1 til Gentofte.

Holdopstillinger:
1. HS: Matteo Viola – Sebastian Fanselow
2. HS: Lewie Lane – August Holmgren
3. HS: Henrik Heise Korsgaard – Christian Sigsgaard
4. HS: Timon Reichelt – Oskar Brostrøm Poulsen

Forrige artikelSlutspil: To favoritter i semifinalerne
Næste artikelDH: Finalebrag med HRT og Gentofte
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.