I weekenden afgøres mesterskabet
De forsvarende mestre fra Lyngby formåede ikke at kvalificere sig til årets slutspil, så når finalen på søndag er spillet, så er det et nyt mesterhold der står med guld om halsen.
I den første semifinale står Gentofte overfor Skovbakken.
Gentofte sluttede som bedste hold i mellemspillet og er sammen med KB favoritter til at nå finalen. I sidste runde i mellemspillet vandt Gentofte 6-0 over Skovbakken, og det kan være svært at se, hvordan holdet fra Århus skal få vendt morgendagens semifinale til sejr.
Gentoftes bruttotrup: Philip Ørnø, Dragos Madaras, August Holmgren, Jonas Berg, Andreas Laulund og Ole Jensen.
Skovbakkens trup: Søren Hess-Olesen, Anders Grinderslev, Patrick Kristensen, Jeppe Frantzen, Tobias Lentz og Rasmus Michelsen
Kampen spilles i morgen lørdag kl. 13.30 i Ølstykke Tennisklub, Stadionvej 8 i Ølstykke
I den anden semifinale mødes KB og HIK.
KB vandt i den seneste runde i mellemspillet med 5-1 over HIK, men der var flere tætte opgør i kampen, så HIK kan sætte sin lid til at heldet vender i lørdagens semifinale; KB er dog favorit med sin stærke og afbalancerede trup.
KBs trup til weekenden: Daniel Berta, Martin Pedersen, Mohamed Shabib, Nicolai Ferrigno, Nikolaj Katic, Kasper Elsvad og Frederik Sletting
HIKs trup: Thomas Kromann, Christoffer Kønigsfeldt, Alexander Kønigsfeldt, Rasmus Møller, Jacob Melskens og Sebastian Grundtvig
Kampen spilles i morgen lørdag kl. 13.30 i Ølstykke Tennisklub, Stadionvej 8 i Ølstykke