Ved $75.000 challenger turneringen i Taipei, Taiwan fik Frederik Løchte Nielsen desværre kun en kamp.
Frederik der er ved at finde formen igen efter en skulderskade mødte i første runde, Tatsuma Ito, Japan, der er nr. 97 i verden. Og Ito vandt 6-2,6-3.
Men Frederik spiller ikke kun den ene challenger. Han tager en asiatisk turné. Efter Taipei går turen til Busan, Korea. Her skal Frederik formentlig spille kvalifikation. Så gælder det Seoul, Korea. Så der byder sig rigelig med chancer til at finde kampformen.