I denne uge læggerer KB grus til TE Copenhagen U16. Deltagerlisten er domineret af danske navne, men det er overvejende de etablerede spillere med international erfaring, der er sluppet bedst fra start.

Hos herrerne har KB´s Jesper Andi Jørgensen bombet sig i kvartfinalen. Han har afgivet 2 partier i sine to sejre, begge på 6/1 6/0 ( over Elias Essabik, Rusland og Szaboks Varadi, Ungarn). Han får det sværere i torsdagens kvartfinale, hvor det er klubkammeraten William Gormsen, der venter. Gormsen slog onsdag Birkerøds Marcus G. Petersen 6/1 7/6(4).

Topseed Eric Vanshelboim (KB) har uden besvær slået sig i kvartfinalen med 6/1 6/1 over græske George Doxiades og 6/1 6/0 over Emil Henriksen (Fruens Bøge). Det er Henriksens klubkammerat, 5. seed Emil Okkels Jensen, der bliver Vanshelboims modstander. Okkels slog den stærke svensker Emil Westling 6/2 3/6 6/1 i onsdagens 3. runde.

Også 3. seed André B. Meinertz (HIK) er i kvartfinalen efter sejre over Norges E. Hansen, 6/2 6/1  og Alexander Garde 6/1 6/3.

Gustav Theilgaard (Hillerød) slog overraskende 2. seed Oskar Brostrøm Poulsen (Gentofte) i onsdagens kamp. Theilgaard og Brostrøm kender hinanden godt fra mange indbyrdes opgør siden deres spæde start med skumbolde, og det har været tætte opgør. Men det er Brostrøm, der de sidste par år har tiltrukket sig mest opmærksomhed ved sine flotte internationale resultater, mens Theilgaard har satset mere på de hjemlige turneringer. Theilgaard slår som en hest sparker og noget tyder på, at der var full power på onsdag formiddag, da han sendte Brostrøm ud af turneringen med hele 6/1 6/1.

På spindesiden har Ida Hasselbalch levet op til forventningerne. Den topseedede HRTér er i semifinalen efter to sejre, tirsdag 7/6(2) 6/4 over Viktoria Gavran (Sverige) og onsdag i et tæt opgør 3/6 6/4 7/5 over ATK´s Katerina Norup Hansen. Det er 3. seed, svenske Maja Radenkovic, der venter i semien. Svenskeren slog i onsdagens kvartfinale 6. seed Sille Larsen (Fruens Bøge) 6/2 6/2.

Øvrige resultater:

K. Huhnholz (Tyskland) vs Camille Ramm Larsen (DK) 6/0 6/1

M. Marin (Rumænien) vs Vladimir Ristic (DK) 6/2 7/5

M. Pawlicki (Polen) vs Oliver M.L. Frederiksen (DK) 4/6 6/4 6/2

 

 

 

Forrige artikelITF Helsinki: Torpegaard indleder tredje uge med sejre i double og single
Næste artikelTE U14 Renningen: Atter en god dag med sejre til Holger i single og double
Claus Holmen
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.