Efter finale-nederlag i Birkerød og Rungsted Kyst strøg Christopher Garde helt til tops, da han vandt U14 Boys singles i Hillerød, hvor Lucas Christmas Møller og August Brostrøm Poulsen vandt U12 Boys doubles

I den forløbne uge var Hillerød Tennis Klub vært for TE Hillerød, som er en Tennis Europe turnering, der blev afviklet som Category 2 i U12 og Category 3 i U14, og i begge kategorier var der danske spillere øverst på sejrsskamlen, idet Christopher Garde vandt U14 Boys singles og i U12 Boys doubles vandt Lucas Christmas Møller og August Brostrøm Poulsen titlen.

Et stort antal danske spillere deltog i turneringen, hvor alle resultater for de danske deltagere er opdateret i “Kampe uge 32” under Tennis Europe sektionen.

I U14 Boys singles blev Julius Rokkjær, Hector Hertz Nissen og Linus Bangert besejret i kvalfinalen, hvor både Emil Remsted og Fidel Nweke var oversiddere.
Fidel måtte dog trække sig fra turneringen, da han i 1. runde af hovedturneringen var bagud 1-3 i 3. sæt mod Erik Mansson (SWE), efter at han havde vundet 1. sæt 7-6(4) og svenskeren derefter vandt 2. sæt 6-4.
Emil mødte Liam Svensson (SWE), der vandt 6-1, 6-2.
Linus fik en ekstra chance som Lucky Loser mod Tjark Kunkel (GER), der vandt 6-1, 6-2.

Magnus Rank Lindbjerg, Kristian Kjellberg, Alexander Grube Andersen, Tristan Thomas Engelschmidt, Jarl August Ildor, Valdemar Soldbro Dubin og Oliver Lindberg blev ligeledes besejret i 1. runde (R64), hvor Anders Bjørn Møller vandt 6-1, 7-6(1) over Daniel Albrechtsen (GER), og Konstantin Gade Kryger vandt 6-0, 4-6, 6-4 over Gustav Ekoff (SWE).
De seedede danskere, (2) Christopher Garde, (4) Yakup Uzunel, (5) Cornelius Alexander Shalmi, (9) Alexander Nordahl Clausen og (12) Oliver Steines var oversiddere i 1. runde.

Som den eneste blev Anders besejret i 2. runde mod 10. seedede Jayden Tjong, der vandt 6-2, 6-4, hvorimod de øvrige danskere vandt deres kampe, hvorefter Yakup og Christopher som de eneste også vandt i 1/8-finalen. hvor Christopher vandt 6-4, 7-6(5) over Andreas Ursin Nygaard (NOR) og Yakup 6-2, 6-3 over 16. seedede Finbar McGarvey (GBR).

I kvartfinalen fortsatte begge danskere sejrsrækken, da Christopher vandt 6-3, 6-1 over Liam Svensson (SWE) og Yaup 6-2, 6-3 over Tjark Kunkel (GER).

Det blev dog ikke ren dansk finale, idet Filip Gustafsson (SWE) i semifinalen vandt 6-3, 6-1 over Yakup, mens Christopher sikrede finalepladsen med 6-4, 6-2 over Arvid Hallgren (SWE).

Dermed var Christopher for 3. gang i en U14 Category 3 finale, og i modsætning til de tidligere finaler i juni måned i Birkerød og Rungsted Kyst lykkedes det denne gang for Christopher at tage stikket hjem, da han trods 4-1 i 1. sæt til Filip Gustafsson fik vendt kampen, som han vandt 6-4, 6-1.

På det øverste billede ses de 2 finalister (Christopher til venstre), og herunder er de fotograferet sammen med finalisterne i U14 Girls singles, hvor 1. seedede Hannah Read (GBR) vandt 6-0, 6-1 over 2. seedede Amina Kadic (SWE).

Christopher Garde, Filip Gustafsson
Foto: Privat

Hannah Read vandt i semifinalen 6-4, 6-2 over 4. seedede Adelisa Kahriman (SWE), der i kvartfinalen vandt 6-3, 6-0 over 5. seedede Laura Brunkel, der var den dansker, der nåede længst i U14 Girls singles.
Laura var oversidder i 1. runde (R64), og i R32 vandt hun 6-4, 6-1 over Emilia Sehested (SWE), og hun vandt 7-5, 6-2 over 11. seedede Carla Wendt (SWE) i 1/8-finalen, som blev endestation for 3 af de øvrige danskere.

Filippa Alberte Klemmensen vandt i R32 6-4, 3-6, 7-6(3) over Sofia Corte Real (POR), inden hun i 1/8-finalen mødte Kahriman, som vandt 6-0, 6-0.
3. seedede Frederikke Alberte Pape blev i 1/8-finalen besejret knebent 3-6, 6-2, 2-6 af 13. seedede Edit Cosmo (SWE), efter at Frederikke i R32 havde vundet 6-3, 6-2 over sin landsmand Sarah Suljazic, der i R64 vandt 7-5, 6-3 over Esther Magnusson (SWE).
12. seedede Mille Mørk, der i R32 vandt 6-0, 6-1 over Isabella Danielsson (SWE) var også i 3 sæt i 1/8-finalen mod 7. seedede Tessa Johanna Brockmann (GER), der vandt 7-6(5), 4-6, 6-2.

Chilie Alberte Emelie Jensen, Ophelia Mille Ruus og Emma Thulin Gregersen var alle i 3 tætte sæt i R64, hvor det dog var modstanderne, der trak det længste strå.
Iben Valentin Jensen vandt i R64 6-0, 6-2 over Ylva Thuresson (SWE), men i R32 mødte hun den senere finalist Amina Kadic, som vandt 6-1, 6-0.

R32 blev også endestation for Anna Lindelof Schmidt, Sarafina Olivia Hansen, Emma Timm Neergaard, Liva Kornelia Mortensen, Mathilde Mosegaard Ravnholt, Felicia Damm Nielsen, Freja B. Løvbjerg og Dicte Ingildsen.

I U14 Girls doubles var Dicte Ingildsen den eneste danske deltager, der vandt i 1/8-finalen, hvorefter hun sammen med sin svenske makker Felipa Knezevic blev besejret i kvartfinalen af 2. seedede Amina Kadic og Emma Lindh (SWE), der vandt 4-6, 6-1, [10-4].
Svenskerne nåede derefter finalen, som blev vundet 6-2, 6-4 af 1. seedede Adelisa Kariman og Hannah Read.

Dansk par til tops i U12 Boys doubles

Specielt i U12 var der mange deltagere, som for første gang deltog i international sammenhæng, og de var sikret flere kampe, da single rækkerne blev afviklet som pulje kampe, både i kvalifikationen og i de efterfølgende indledende runder, hvorefter de 8 pulje-vindere i både Boys singles og Girls singles spillede om titlen.

Ingen af danskerne i de 4 kval-puljer slap videre til de 6 indledende puljer A-H, men både Emanuel Grau Kristensen, Christian Grønfeldt-Sørensen, Rasmus Hembo Mathiasen og Lucas Christmas Møller vandt deres pulje, og de var derved videre til slutspillet – kvartfinalen – sammen med svenskerne Jesper Ekoff, Viktor Ryden og Ludvig Hede samt Oliver Bonding (GBR), der har dansk relation og er medlem af KB.

Oliver vandt 7-6(5), 6-2 over Jesper Ekoff, og i et rent dansk opgør vandt Emanuel 6-0, 6-3 over Christian.
Rasmus vandt 6-7(3), 6-3, [10-1] over Viktor Ryden, og Ludvig Hede vandt 6-1, 6-4 over Lucas.

Begge danskere blev besejret i semifinalen, hvor Oliver vandt 6-0, 6-3 over Emanuel, og Ludvig Hede vandt efter en gyser-afslutning i match-tiebreak 6-7(6), 6-1, [11-9] over Rasmus.
Ludvig Hede vandt derefter finalen 6-3, 4-6, [10-6] over Oliver Bonding.

Til gengæld gik Lucas Christmas Møller og August Brostrøm Poulsen hele vejen i U12 Boys doubles, hvor de var oversiddere i kvartfinalen, hvorefter de i semifinalen vandt 7-6(7), 7-5 over svenskerne Ludvig Hede og Alvar Lange, der i kvartfinalen havde vundet 6-1, 6-1 over Leo Bach Nielsen og hans britiske makker Nathan McGarvey.

Rasmus Hembo Mathiasen og Oliver Bonding blev i en ekstrem jævnbyrdig kamp besejret i kvartfinalen af svenskerne Linus Andersson og Victor Ryden, som i semifinalen vandt 6-4, 6-0 over Emanuel Grau Kristensen og Christoffer Thielsen, der havde vundet 6-3, 6-3 i kvartfinalen mod Christian Grønfeldt-Sørensen og hans svenske makker Maximilian Schlawitz.

I finalen vandt Lucas og August 6-4, 6-2 over Linus Andersson og Victor Ryden, og efterfølgende blev dette præmiebillede slået op på EuroElites facebook

Cecilie Fridthjof i sin første TE semifinale

Ligesom hos drengene lykkedes det ikke for de danske deltagere at spille sig videre fra de 4 kval-puljer, men både Cecilie Agerbek Fridthjof og Lucca Ingildsen blev pulje-vindere i hovedturneringen, hvor Cecilie vandt alle 3 kampe i 2 sæt, men blev hun fulgt til dørs i 1. sæt mod Emilia Lehtinen (FIN), inden hun lukkede kampen 7-5, 6-0.
Lucca vandt 6-0, 6-1 i 2 af kampene, men kampen mod Flora Johnson (GBR) blev uhyre jævnbyrdig med Lucca som vinder 6-7(1), 6-4, [11-9].

I slutspillet med de 8 puljevindere vandt Cecilie i kvartfinalen 6-2, 6-4 over Linea Bajraliu (SWE), mens svenskerens landsmand Nellie Taraba Wallberg vandt 6-2, 6-2 over Lucca, og Wallberg vandt derefter i semifinalen 6-4, 6-1 over Cecilie, som på billedet herunder er i færd med at spille sig i sin første semifinale i Tennis Europe regi.

Cecilie Agerbek Fridthjof
Foto: Privat

Vinder af U12 Girls singles blev Fredrika Runstrom (SWE), der i finalen vandt 6-3, 5-7, [10-6] over Wallberg.

De to finalister vandt sammen U12 Girls doubles, hvor de i finalen vandt 6-2, 6-2 over Carla Valentin Jensen og Augusta Lucia Grau Kristensen, der i 1/8-finalen havde vundet et uhyre tæt opgør 1-6, 7-5, [12-10] over Cecilie og hendes svenske makker Linea Bajralin, og i kvartfinalen vandt de 6-2, 6-4 over Emma Paunovic og hendes russiske makker Anna Kartseva.

Titelvinderne havde i kvartfinalen vundet 6-3, 7-5 over Lucca og hendes svenske makker Esther Mansson, der i 1/8-finalen vandt 6-2, 6-1 over Naja Brun Creton og Karolina Johnson.

Mille Friis Haakonsson og Liv Torp-Milojevic vandt i et jævnbyrdigt opgør 3-6, 6-4, [10-8] over det tyrkiske par Eva Kryuchkova og Sim Sipahioglu, og efter endnu en match-tiebreak vandt de derefter i kvartfinalen 2-6, 6-4, [10-7] over Finlands Liinu Heiskanen og Emilia Lehtinen, inden de i endnu en match-tiebreak afgørelse blev besejret 6-1, 6-7(5), [12-10] af Carla og Augusta i semifinalen.

Forrige artikelCaroline Wozniacki udfordres i Cincinnati
Næste artikelDH kvinder: Sejr til KB i topopgøret
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.