Der var lagt op til en spændende finale i Farum EuroElite TE 2015. Svenske Hugo Regner havde imponeret gennem hele turneringen, og han havde tidligere, i 2014 besejret finalemodstanderen, Eric Vanshelboim.
Men Eric levede op til sin topseedning og besejrede svenskeren ganske overbevisende 6/3 6/0 i lørdagens finale. Et fornemt punktum på turneringen for KB´s 14-årige stjerne, der kun afgav et sæt, i semifinale til HIK´s Holger N. Rune.
Gentoftes Clara Tauson måtte for 3. gang i år se sig slået af Sveriges Caijsa Wilda Hennemann. Men lørdagens finale mellem de to supertalenter blev et close race, hvor Clara var uhyre tæt på at tage sejr og trofæ. Efter 24 partier, 12 til hver, og 1-1 i sæt, var det i tie-breaken at det skulle afgøres. Og det blev Hennemann, der med 7-3 kunne kunne løfte trofæet som vinder af turneringen.