I sidste uge deltog 5 danske spillere i en international turnering i Østrig. Ingen nåede langt i single, men Mille Elsborg og Ida Hasselbalch var i semifinalen i U14 double
Ved TE Europe turneringen Sparkasse Bambini Cup, Kufstein, Østrig deltog Noa Tølhøj i U12 Girls singles, hvor det blev til en enkelt kamp mod Diana Yanotovskaya (RUS), der vandt i 1. runde 6-0, 6-1.
Noa deltog sammen med Kasandra Leoni Djekic (AUT) i double, hvor de tabte 0-6, 3-6 til Carolin Himmel/Jana Vanik (GER).
I U14 Boys singles deltog både Philip Bonke og Bastian Tølhøj i kvalifikationen, hvor begge var oversiddere i 1. runde (R128).
I 2. runde (R64) tabte Philip til 4-6, 1-6 til Ivan Trevisiol (FRA) og Bastian tabte 2-6, 0-6 til Nico Kleber (GER).
Oskar Brostrøm Poulsen (DEN) var direkte i hovedturneringen, hvor han i 1. runde tabte 2-6, 4-6 til Nick Harmann (GER).
I U14 Girls singles var både Ida Hasselbalch og Mille Elsborg direkte i hovedturneringen.
Ida tabte i 1. runde (R64) 4-6, 1-6 til 13. seedede Federica Sacco (ITA).
Eneste danske sejr i single sørgede Mille, der var seedet 15, for da hun vandt 6-2, 6-1 over Ksenia Shevchenko (RUS).
I 2. runde tabte hun 3-6, 0-6 til Veronica Mascolo (ITA).
Resultatmæssigt blev det således ikke til det helt store udbytte i single, men til gengælde klarede Ida og Mille sig fortrinligt i doublen, hvor de nåede helt frem til semifinalen, hvor de endda kun var en match-tiebreak fra at gå i finalen efter disse resultater
R32: Nina Geissler/Elisabeth Koelbl (AUG) 6-2, 6-1
1/8-finale: 4. seedede Philippine Gabalda/Caole Monnet (FRA) 6-7(4), 7-5, [10-8]
Kvartfinale: Aida Garcia Mendez/Abril Marquina (MEX) 6-2, 7-6(5)
Semifinale: Jada Biji/Corina Spasojevic (CAN) 1-6, 6-3, [4-10]
Det canadiske par vandt efterfølgende finalen over 5. seedede Valentina Cavic/Anna Schmid (AUT) 6-4, 6-3.
Tennisavisen gentager opfordringen til, at ledere, forældre eller andre, som ledsager børnene ved sådanne turneringer fremsender info – og gerne billeder – som kan bruges i Tennisavisens omtaler.