I Tennisavisens første omtale fra Category 3 turneringen TORNEO U12 TENNIS EUROPE PORTO SAN GIORGIO i Italien blev kigget et par runder frem i forventning om, at den danske U12 Europamester Holger Vitus Nødskov Rune kunne møde en hårdtslående kineser i kvartfinalen.
Det er dog altid et godt råd, at man ikke altid kan tage tingene for givet på forhånd, og det viser sig også i dette tilfælde, idet Holgers forvente møde med kinesiske Guaglin Wen ikke bliver til noget.
Det sørgede Ashton Cross (CAN) for, da han i 1/8-finalen besejrede Guaglin Wen i en jævnbyrdig kamp, som efter 3½ time endte 6-4, 2-6, 7-6(4).
I Holgers tilfælde holdt forudsigelsen om avancement til kvartfinalen stik, da han vandt 6-4, 6-0 over Mateja Janicijevic (SRB), som i har en stor serv og slår mange vindere.
Aneke Rune beskriver kampen således
[quote_box_center]”Holger var godt forberedt mentalt og var fra start vågen og fik spillet nogle rigtig solide returgames.
Det passede ikke serberen helt ikke at vinde sine servegames så let og første sæt blev lukket 6-4.
I andet sæt løftede Holger sit spil og gav ikke serberen mange muligheder for at vinde boldene.”[/quote_box_center]
Holgers modstander i kvartfinalen er Canadas bedste Ashton Cross, der som nævnt var 3½ time om at besejre sin kinesiske modstander, så Holger må forvente at møde en vedholdende spiller fredag kl. 1400.
Holger er også videre i double, hvor han sammen med Mark Lajal (EST) vandt kvartfinalen mod Dinko Dinev/Ivan Penev (BUL) 6-4, 6-3.
I semifinalen møder han sin modstander fra singlen Ashton Cross og denne canadiske landsmand Alex Xiang Lu.
Begge de nævnte canadiere er i semifinalen i single i Holgers (øverste) halvdel, mens nederste halvdel udelukkende er fra Europa, hvor både Holger og Elmer Møller har vist, at Danmark er blandt de absolut bedste.
Måske kan semifinalen give et fingerpeg om, hvordan styrkeniveauet er i forhold til spillere fra det amerikanske kontinent.