I U12 Consolation er Johan August Mottlau i semifinale, mens August Kofmann tabte kvartfinalen efter 2 tiebreaks
Som tidligere omtalt er flere danske spillere med Euroelite Tennis i Fürstenfeld, hvor der afvikles både U12 Category 3 Jufa 2016 Europe Junior Tour og U14 Category 2 Jufa ÖTV 2016 Europe Junior Tour.
I U12 single var havde både Johan August Mottlau (billedet herover) og August Kofmann videre til kvartfinalen i Consolation-rækken efter at have tabt i 1. runde i hovedturneringen.
August var ude i en hård kamp i to tætte sæt, som han efter tiebreak tabte 3-4, 3-4 til Felix Steindl (AUT).
I lørdags spillede August UM finale, hvor han på vigtige tidspunkter i 2. sæt forpassede flere chancer for at vinde kampen med lidt for lange bolde.
Der er ingen tvivl om, at sådanne internationale kampe er med til at give en større stabilitet, så han fremadrettet bliver bedre i stand til at udnytte lignende situationer.
August var efter sejr i 1. runde i double i kvartfinalen, hvor han sammen med Joaquin Perez Casamayor (MEX) tabte 1-6, 1-6 til Ante Cikojevic (GER)/Mili Poljicak (CRO).
Johan spillede en stor kamp, og med sejr over Daniel Motazed (AUT) 4-1, 4-3 var Johan klar til semifinale, hvor han netop har mødt Mika Brunold (SUI), som med en yderst kneben sejr efter tiebreaks 4-3, 4-3 forhindrede, at Johan kunne gå hele vejen til finalen.
Under alle omstændigheder en fremragende turnering med 2 sejre i 4 kampe, som må have givet en masse god international erfaring og selvtillid.
Herunder Euroelites omtale fra kvartfinalerne
samt rapporten fra onsdagens kampe.
Oskar Brostrøm Poulsens svenske double-makker måtte trække sig i sin single, og derfor tabte de på walkover i 2. runde i double