KBs Eric Vanshelboim har deltaget i en U14 turnering i hjemlandet Ukraine, hvor han nåede kvarfinalen i single og finalen i double
Eric Vanshelboim har sammen med KB-træner Rune Thomsen været i Erics hjemland Ukraine, hvor han har deltaget i Category 2 TE junior-turneringen Antei Cup 2015 i Kiev.
Rune havde på forhånd forventninger om en god turnering, da Eric er i topform for tiden.
I U14 Boys single fik Eric, der er seedet 6 i turneringen, en flyvende start med sejr 6-0, 6-0 i 1. runde over Alexei Virtosu (MDA), der er no. 2 i Moldavien.
I 1/8-finalen blev det også til en sikker sejr 6-2, 6-2 over Ukraines no. 5 Gleb Baklanov, som Eric også tidligere har vundet over. Eric behøvede ikke spille sig helt ud i denne kamp, da modstanderen var for svingende i sin præstation.
I kvartfinalen var modstanderen 4. seedede Semen Burlachenko (UKR), der er no. 85 på ranglisten, og Rune havde på forhånd frygtet, at det trods alt ville blive for stor en mundfuld, hvilket holdt stik, idet Eric tabte 1-6, 4-6.
I double spillede Eric sammen med Oleksiy Shestakov (UKR), og med 3 sikre sejre spillede de sig i finalen med disse resultater:
1/8: 6-1, 6-0 mod Myroslav Bondar/Viktor Vlasov (UKR)
1/4: 6-3, 6-2 mod Sergey Medvedev/Nikita Mykhaylov (UKR)
Semi: 6-2, 6-4 mod Ivan Britikov/Mykhaylo Muravyov (UKR)
Eric og hans makker, der er seedet 2 i double, mødte i finalen 1. seedede Illya Beloborodko/Semen Burlachenko (UKR).
I 1. sæt havde Eric og makker break til 4-3 og ved 5-5 kommer de bagud 5-6 trods 40-15. 7 point i træk til modstanderne afgør tie-breaken i 1. sæt.
I 2. sæt kommer de bagud 1-5, men de vinder herefter 3 partier i træk. De nåede dog ikke helt op, inden modstanderne tog det sidste parti og vandt kampen 7-6(2), 6-4.