Holger Rune blev for en sjælden gangs skyld besejret i 1. runde i single. Til gengæld var han i finalen i double med makker fra "fortiden"
For en 12-årig tennisspiller er udtrykket “fortid” sjældent særligt rammende, men ikke desto mindre er det alligevel på sin plads i forbindelse med denne her omtale af den prestige-fyldte franske TE U14 Category 1 turnering TIM Essonne, Sainte-Geneviève-des-Bois, som har eksisteret siden 1991, og hvor mange af de bedste 14-spillere traditionelt deltager.
Danmark var repræsenteret ved den ene af sidste års dobbelte U12 Euromamestre Holger Vitus Nødskov Rune, som her er ankommet med Dannebrog.
Henvisningen til “fortiden” skyldes, at Holgers første internationale turnering som 10-årig netop var i Paris, hvor han i double blev sat sammen med den 1 år ældre Oleksiy Shestakov (UKR), og dengang vandt de turneringen.
Her to år senere var de igen makkere i double, og de var ikke langt fra at gentage kunststykket i U14, da de lørdag i finalen mødte 7. seedede Jean Marc Malkowski (SUI)/Alexander Georg Mandma (EST).
Det 7. seedede dansk-ukrainske par måtte dog “nøjes” med 2. pladsen, da de efter match-tiebreak tabte finalen 6-4, 3-6, [5-10].
Vejen til finalen var således
R32: bye
1/8: Thomas George Brun (SUI)/Mark Lajal (EST) 4-1, 5-4(7)
1/4: Quentin Kouvtanovitch/Timo Legout (FRA) 6-3, 2-6, [10-8]
Semi: [6] Sebastian Gima (ROU)/Stijn Pel (NED) 6-4, 6-3
Sjældent nederlag i 1. runde
I de første turneringer i 2016 har 12-årige Holger som 1. års U14 (årgang 2003) mødt væsentlig hårdere modstand fra de lidt større og ældre årgang 2002-spillere, og derfor kan man ikke uden videre forvente, at Holger når langt i de Categori 1 turneringer, hvor de bedste er med, men indtil videre har han alligevel klaret sig fint, selvom det endnu ikke er blevet til nye internationale titler.
I denne uge oplevede Holger, der var seedet 12 og derfor oversidder i 1. runde, for en sjælden gangs skyld at blive besejret allerede i den første kamp, da han tabte 1-6, 5-7 til no. 201 Timo Legout, som er en af de franske spillere, der kæmper for at genvinde en plads i varmen under det franske forbund.
Som det fremgår herover, fik Holger senere revanche mod Timo Legout i kvartfinalen i double, og det samme gjorde hans makker mod Quentin Kouvtanovitch, der overraskende havde sendt 1. seedede Oleksiy Shestakov ud i samme runde, og derfor måtte både Holger og Shestakov fortsætte i Consolation i single, hvor de begge var oversiddere i 1. runde og derfor var direkte i kvartfinalen.
Holger vandt over no. 98 Noah Martens (BEL) 4-1, 5-4(7), mens hans double-makker vandt over Arthur Bugeaud (FRA) 4-1, 5-4(2), og dermed skulle de to makkere mødes i semifinalen, som ukraineren vandt 4-2, 5-3, og han vandt derefter også Consolation-finalen over no. 580 Max Westphal (FRA), der kom i finalen på en walkover.