Holger Vitus Nødskov Rune vandt også sin 2 kamp med sikre cifre. Det samme gjorde Elmer Møller i Consolation, hvor Clara Tauson spiller 2. runde torsdag

Som nyoprykket fra U12 til U14 kan hverken Holger Vitus Nødskov Rune eller Elmer Møller gå ud fra, at de i deres første år som U14-spillere kan fortsætte med at vinde sejre på stribe mod de bedste i årgangen, og derfor er begge formentlig også indstillet på, at det i 2016 primært handler om at fortsætte benhårdt med at videreudvikle spillet, så de kan følge helt med i det højere tempo i U14.

I sidste uge deltog Holger som tidligere omtalt i en Grade 1 U14 turnering i Bolton, hvor han fik 2 jævnbyrdige 3-sæts kampe.
I denne uge fik Holger en forrygende start ved Grade 1 turneringen Petits As Tarbes 2016 Mondial Lacoste i Tarbes, Frankrig med sejr 6-1, 6-0 i 1. runde.

I 2. runde onsdag blev det til endnu en sikker sejr, da Holger vandt 6-1, 6-2 over Kristian Kubik, der er rangeret 22 på TE Europes rangliste, hvilket er 11 pladser højere end Holger.
Torsdag spiller Holger i 1/8-finalen mod 8. seedede Stefahttps://youtu.be/Xxsm4LSauWwn Leustian (USA).

Nogle af kampene er lagt på Youtube, herunder Kubik’s 1. runde kamp mod 12. seedede Mikolaj Lorenz (POL), som blev slået 6-1, 6-0.

www.youtube.com/watch?v=Xxsm4LSauWw

Elmer tabte som tidligere nævnt en meget lige 3-sæts kamp i 1. runde, og derfor deltager han efterfølgende i Consolation-rækken, hvor han onsdag indledte med at vinde 4-2, 4-1 over 15. seedede Farris Khan (USA).
I 2. runde møder han 14. seedede Maks Kasnikowski (POL), der er no. 16 på førnævnte rangliste. Forklaringen på, at seedningen er højere end rangeringen, er at flere amerikanske spillere er blandt de seedede.

Clara Tauson deltager også i Consolation-rækken, hvor hun er oversidder i 1. runde, og hun møder i 2. runde torsdag no. 58 Daniella Dimitrova (BUL).
Clara var også med i double, hvor hun spiller sammen med Lissi Kubre (EST). Efter sejr i 1. runde mødte de i 2. runde 1. seedede Kamilla Bartone (LAT)/Marta Kostyuk (UKR), der vandt 6-0, 6-1.

Holger og Elmer var ligeledes med i double, og nedenstående billede på DTF coach Adam Blichers Instagram afslører, at de to Europamestre har franske fans, som ønsker deres autografer.
De var på en svær opgave, da de efter sejren i 1. runde blev besejret i 2. runde af Leandro Riedi/Jeffrey Von Der Schulenburg (SUI), der vandt 6-2, 4-6, [12-10].

Adam Blicher og spillerne kom sent tilbage til hotellet, og derfor nåede han ikke at fremsende informationer om kampene, så Tennisavisen nøjes med at bringe dette billede fra Instagram.

The boys got a little taste of the Pro Tour Life today ?✍?

Et billede slået op af Adam Blicher (@adamblicher) den

 

Forrige artikelAustralian Open – Kerber klar til at møde Serena
Næste artikelITF Junior Ecuador: Formidable server og returneringer sikrer August Holmgren semifinale
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.