De danske U16-piger sluttede kval-stævnet til Europamesterskaberne for EM hold med 0-3 nederlag mod Tyskland i en kamp, som alene gjaldt æren

Selvom det efter det danske nederlag til Great Britain lørdag blev klart, at hverken Danmark eller Tyskland kvalificerede sig til finalestævnet om Europamesterskabet for U16 hold, blev der alligevel spillet om 3. pladsen i gruppen.

Hannah Viller Møller, der er den yngste af de danske deltagere, indledte i 2. single mod Emily Seibold, der ligesom Hannah ikke havde spillet single i de to første kampe.
Den 1 år ældre tysker vandt med overbevisende cifre 6-2, 6-0.

I 1. singlen tabte Rebekka La Cour Hillingsø til Irina Cantos Simers. Ligesom mod britterne dagen forinden var 1. sæt helt lige, men det blev tysk sejr 7-5, 6-3.

Det blev ligeledes tysk sejr i doublen, da Siemers/Zoe-Merlyn Schmidt vandt over Olga Helmi og Hannah 6-4, 6-3.

Vinder af gruppen blev Great Britain, der vandt over 1. seedede Polen, og begge nationer er kvalificeret til finalestævnet.
I Consolation vandt Norge 2-1 over Holland, og Slovenien over Letland.
Det norske forbund fortæller om den norske sejr og om de øvrige norske hold i deres omtale af “EM JUNIOR LAG – DAG 3“.

De norske U16-drenge, som havde besejret Danmark i Consolation, tabte søndag 1-2 til Spanien.

Forrige artikelHistorisk exit for KBs herrer
Næste artikelCollege tennis: Ny sejr til Torpegaard. Bjerrehus besejret
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.