Med Ole Jørgensen på holdet får Tennisavisen tilknyttet en erfaren tennis-debattør med en solid baggrund i tennis-miljøet

Tennisavisen har netop fået tilknyttet Ole Jørgensen til gruppen af frivillige skribenter.
Ole har tidligere optrådt som gæste-skribent med artikler, som mest har handlet om WTA-touren, som siden Caroline Wozniacki vandt Wimbledon som junior har haft hans særlige interesse.

Derfor har Ole været en flittig debattør i Facebook-gruppen “Verdens bedste Wozniacki“, hvor han har bidraget med mange kompetente analyser af de præstationer, som både Caroline Wozniacki og andre spillere på WTA-touren har leveret, og desuden har han som medlem af admin-gruppen været med til at præge udviklingen i gruppen.

På det seneste har Ole sammen med andre tidligere medlemmer af førnævnte admin-gruppe været med til at starte en ny Facebook-gruppe “Caroline Wozniacki & WTA Update“, hvor intentionen bl.a. er at informere og skabe debat om udviklingen og tendenser på WTA touren, herunder hvorvidt spillerne formår at udnytte deres potentiale.

Disse emner vil Ole uden tvivl også komme ind på i hans skriverier på Tennisavisen, hvor han desuden vil bidrage til, at det nye tiltag med “Dagens kampe” kan blive en kontinuerlig daglig service, hvor læserne kan blive holdt informeret om, hvilke turneringer og kampe, man kan følge på TV og livestreaming i aktuelle turneringer.

Ole synes, at udviklingen i WTA touren er fantastisk interessant, hvilket han uddyber med disse bemærkninger:
Stort set alle spillerne kan slå hinanden, bredden i toppen er enorm, kvalitetsniveauet i touren er højt. Tendensen i retning af at modne spillere spiller deres bedste tennis nogensinde samtidig med at unge spillere, med meget struktureret, effektiv tennis melder sig på scenen er fascinerende“.

Desuden er Ole meget tilfreds med, at noget, som ingen troede muligt – og som måske aldrig sker igen – at en dansk tennisspiller skulle opnå helt unikke resultater og sætte sit præg på verdenstoppen, forekom i hans tid.

Ole har en solid baggrund som tennisleder, idet han siden 1992 har været aktiv i den lokale tennisklub, bl.a. som formand for klubben i 10 år, som træner, som holdleder på et motionist turneringshold og som aktiv spiller.

Forrige artikelITF Singapore: Hu stopped Benjamin Hannestad i kvartfinalen
Næste artikelTE U14 Stabekk: Kvartfinale højdepunktet for Valdemar Pape’s vej til semifinalen
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.