Rigtig mange juniorspillere, der har en drøm om at blive professionelle, har den her romantiske forestilling om, at deres tennisrejse vil være fyldt med glæde fra start til de når deres mål.
De har en forestilling om, at de på intet tidspunkt må miste glæden, og hvis de bare én enkelt dag ikke mærker glæden i kroppen eller ikke er topmotiveret, ja, så må de jo nok hellere bruge deres tid på noget andet, for man skal jo kun gøre noget man er glad for.
Det er i hvert fald en besked vi ofte som trænere og forældre kommer til at forstærke i spillernes hoveder. Vi trænere siger til spillerne, at de ikke skal spille for vores skyld. Forældrene siger, at det eneste de gerne vil have er, at deres børn er glade, og det måske er en bedre idé at stoppe med at spille tennis, når børnene den ene weekend efter den anden er frustreret på banen, og resten af dagen er ødelagt bagefter fordi de er kede af det.
Men virkeligheden er også, at hvis du er juniorspiller med et mål om at komme til at leve af at spille tennis, så er du én af 75 millioner tennisspillere på jorden. Du er en del af verdens største individuelle sportsgren, som spilles overalt på jorden, og der er kun lidt mere end 100 mænd og kvinder i verden, der kan leve af at spille tennis.
Så hvis det skal lykkes at få én af de meget få pladser, der er ledige, så vil det ikke være sjovt hele tiden. Måske er det i virkeligheden sådan at glæde ikke en gang kommer til at være den dominerende følelse i rejsen mod at komme til at leve af at spille tennis.
I hverdagen vil du opleve, at du er træt, at det gør ondt og det er svært fordi du selvfølgelig giver alt hvad du overhovedet har til træning. Du vil komme til at føle tvivl og være bekymret for om du nu også er god nok. Du vil overveje om det nu også er det hele værd, når du i stedet for at arbejde røven uden af bukserne kunne være sammen med dine venner og veninder og gå på Joe & the Juice. Når du skal ud og spille turneringer vil du blive bange, nervøs og du vil til tider have det vildt ubehageligt i kroppen fordi du så gerne vil vinde.
Du vil have svært ved at forstå hvorfor du skal give dig det ekstra, hvorfor du skal stå model til hvad du bliver udsat for af din træner og hvorfor du skal gøre så mange ofre. Du vil stille spørgsmålstegn ved hvad meningen og formålet med det hele er. Du kommer jo fra Danmark og sat lidt på spidsen, så kan du jo uden rigtig at komme ud af din komfortzone få lækker mad på bordet, gå klædt i det tøj du har lyst til og få en god uddannelse uden virkelig at anstrenge dig.
Der vil altid være 2 sider af mønten. På forsiden vil der være glæden, kærligheden til spillet og alle de dejlige følelser, når du lærer noget nyt eller vinder en kamp, der betød meget for dig. På bagsiden, vil der være tvivl, angst, smerte og alle de ubehagelige tanker og følelser, der naturligt følger med, hvis du forsøger at blive dygtig til at spille tennis.
Spørgsmålet er ikke om du kan undgå alt det hårde arbejde, alle de ubehagelige følelser og tanker. Spørgsmålet er om du er villig til at committe dig til det, der er vigtigt for dig, med den viden, at du vil opleve både forsiden og bagsiden af mønten.
