Efter afholdelsen af de danske mesterskaber, så må det være tid til eftertanke hos DTF.
Årets danske mesterskaber i udendørs tennis, som blev afholdt på KBs anlæg på Peter Bangs Vej, var på flere måder et arrangement, hvor Dansk Tennis Forbund havde valgt at afprøve en række nyheder. Blev de nye tiltag en succes? TENNISAVISEN spurgte spillere, trænere, publikum og avisens eget ekspertpanel om deres syn på de nye tiltag.
Mesterskaberne havde for første gang både seniorer og juniorer på et fælles program. Ideen med at et samlende mesterskab var især at skabe en større interesse hos publikum. Lykkedes man så med eksperimentet? Publikumsmæssigt blev det ikke en succes, ihvertfald ikke på niveau med foregående års mesterskaber. Hvad er så årsagen hertil? Var det varmen som holdt folk væk eller er det terminen, som passer mange dårligt? Der er nok flere elementer som spiller ind, og herunder er der en række hyppige kommentarer til afvikling af dette års mesterskaber.
Rammerne
Rammerne var nok ikke de pæneste. Grundet KB-hallens genopbygning, så var der gang i byggepladsen, som ligger lige op til tennisbanerne, og arbejdet på byggepladsen kunne høres over hele anlægget. Og som anlægget står lige nu, så er det ikke en fryd for øjet.
De senere år er vi blevet forvænt med seniormesterskaber, som har fået et stort løft rent kvalitetsmæssigt, med bl.a. boldbørn til finalerne, banefolk, og aktiviteter og service som engagerer publikum. Det samme niveau lykkedes KB ikke at frembringe. Ikke fordi klubbens ansatte ikke ydede en stor indsats, for det gjorde de under hele ugen, men et så stort arrangement kræver mange frivillige hænder, og de var der bare ikke.
Fælles mesterskab
For de bedste U18 spillere, som ofte både spiller junior- og seniormesterskabet, må disse mesterskaber have været en udfordring, for de måtte vælge det ene mesterskab fra eller udsætte sig selv for et meget hårdt kampprogram over få dage.
Ved ungdomsmesterskaberne er finaledagen altid noget særligt, og den fælles præmieoverrækkelse er en oplevelse som juniorerne og publikum sætter pris på, og husker. Derfor var det synd for de yngste juniorer at de spillede finaler dagene før finaledagen, og ikke fik den store opmærksomhed ved præmieoverrækkelsen.
Nye tiltag
Eksperimentet med at spille et tredje sæt som Match Tiebreak, forbliver forhåbentlig en engangs-foreteelse, for der var en meget klar holdning til at ved DM skal man spille et langt tredje sæt, eller som flere sagde “vi skal da spille efter internationale regler – det her er til grin”
En hovedturnering med kun 16 deltagere, finder mange lige få nok – 32 eller 24 anses for at være en bedre løsning.
Et samlende mesterskab er en stor mundfuld for officials, frivillige, og den arrangerende klub, og der er ingen tvivl om at det har taget hårdt på kræfterne med afviklingen af de fælles mesterskaber, nok også for hårdt. Især fordi man ikke formåede at løfte mesterskaberne til det samme niveau som de adskilte mesterskaber har været på de senere år.
Der var dog også ting som fungerede fint. Helt overordnet, så skal lyde ros for selve kampafviklingen; det formåede turneringsledelsen at styre flot. Og brugen af scoretavler blev også værdsat.
Opfordringen til DTF er tydelig: adskil mesterskaberne, og hvad angår seniorerne, så drop Match Tiebreak som tredje sæt og udvid antallet af spillere i hovedturneringen.
