Begge tjekker slået ud af useedede spillere nemlig Madison Brengle henholdvis Magdalena Rybarikova.
Det kom nok som hver sin overraskelse, at de to topfavoritter allerede er ude. Når man sammenligner direkte med deres banekvinder, bude det heller ikke ske – og dog.
Petra Kvitova (CZE). 27 år, #12, højeste ranking #2, 20 WTA titler i karrieren, 2 Wimbledon mesterskaber. Vundne tabte kampe i 2017: 6/1.
vs
Madison Brengle (USA). 27 år, #95, højeste ranking #31. O WTA titler i karrieren men 2 ITF titler i 2017. Har i 2017 slået blandt andre Serena Williams i Auckland og Ostapenko i Miami. Vundne tabte kampe i år: 28/15.
Karolina Pliskova (CZE). 25 år, #3, højeste ranking nuværende. 9 WTA titler i karrieren. Er aldrig nået længere end til 2. runde i Wimbledon. Vundne tabte kampe i år 36/9.
vs
Magdalena Rybarikova (SVK). 28 år, #87, højeste ranking #31. 4 WTA titler i karrieren. Har i 2017 slået blandt andre Coco Vandeweghe i French Open, Heather Watson i finalen i ITF Surbiton, Madison Brengle i ITF Ilkley. Vundne tabte kampe i år 30/6.
Såvel Brengle som Rybarikova har vind i sejlene i 2017, og kan spille tennis på højt niveau på dagen.
Kvitova er tilbage i sin kendte stil – på godt og ondt. På en god dag er hun meget svær at slå. På en dårlig dag kan alt ske. Succes eller fiasko er indbygget i hendes alt eller intet spillestil. Hun har uden større effekt forsøgt at etablere en plan B spillestil, at dæmpe sit spil lidt, når det ikke kører.
Pliskovas spillestil minder noget om Kvitovas, men hun er bedre til at moderere sine grundslag, hvis hun på dagen begynder at lave for mange fejl. Tilsyneladende døjer hun med varme, når det ikke kører for hende – eller er det omvendt? Forløbet af gårdsdagen kamp mindede om kampen, hvor Caroline Wozniacki slog hende.
Alt i alt: Ja, vel er det overraskende, at de to tjekker er slået ud. Men kæmpe store overraskelser grænsende til sensationer synes det alt taget i betragtning nu ikke at være.
Tilbageværende top 5 favoritter er på papiret: Kerber, Halep, Svitolina, Wozniacki og Konta. Men overraskelsernes tid er nok næppe forbi. Som en ekspert udtalte: Samtlige top 20 spillere er mulige vindere af turneringen.