Der spilles junior EM rundt om i Europa i denne uge. For U18 rækkerne bliver der spillet i Schweiz og her deltog Emilie Francati (billedet) og Julie Noe i pigerækken. I single nåede de to danske piger henholdsvis 3. runde og 2. runde. Men i double er de to piger stadig med og skal i 3. runde møde et schweizisk par. I drengerækken deltog Christian Sigsgaard og Benjamin Hannestad. Sigsgaard nåede 3. runde mens Hannestad blev slået i 1. runde. I double måtte de to danskere trække sig.
I Pilzen, Tjekkiet bliver spillet i U16 rækkerne. Her deltog Simone Alipieva og Sidsel Dahl Perhson. I single blev de henholdvis slået ud i 2. runde og 1. runde. I double nåede de to danske piger 2. runde. Hos drengene deltog Patrick Kristensen og Philip Hjorth. Patrick nåede helt til 3. runde mens Philip måtte tage til takke med 1. runde. I double blev drengene slået i 2. runde.
I Moskva, Rusland bliver U 14 rækkerne spillet og fra Danmark deltog Sofia Nami Samavati og Rebekka La Cour Hillingsøe. I single nåede Rebekka 3. runde mens Sofia nåede 2. runde. I double nåede de 2. runde. I drengerækken stillede Danmark med Niels Heise Korsgaard og Jesper Andi Jørgensen. De nåede begge 2. runde i single og i double endte det hele i 1. runde.