Der har aldrig været så mange sportschefer og cheftrænere i dansk tennis som nu, men de sportslige resultater følger ikke helt med og det er der måske en meget simpel grund til.
Som udgangspunkt tænker man, at fuldtidstrænere i dansk tennis arbejder struktureret og meget individuelt med den enkelte spiller. Det vil sige, at træneren løbende har en tæt kontakt med spilleren og forældrene i forhold til træningsplan, turneringsplan, test, fastsættelse af målsætninger samt supervision under holdkampe og turneringer.
Men er virkeligheden sådan? Næppe ret mange steder, men hvad skyldes, at trænerne ikke har mulighed for gøre det de er uddannet til?
I dagens tennis klub har trænerne fået en mere central rolle i klubben end tidligere. Det skyldes, at det frivillige arbejde ikke længere er den bærende faktor i de større klubber, hvor der er ansat fuldtidstrænere til at løse opgaverne. Der har aldrig været så mange sportschefer og cheftrænere i dansk tennis som nu, men de sportslige resultater følger ikke helt med og det er der måske en meget simpel grund til.
Frivillige forsvinder
De frivillige kræfter er sammensat på en anden måde end tidligere. De mange ildsjæle, der tidligere brugte al deres fritid i den lokale tennis klub er en døende race. Den er blevet afløst af fastansatte trænere, der så skal udfylde det tomrum, der er skabt og det er en svær opgave, da opgaverne der blev udført tidligere ligger langt ud over, hvad en person kan klare alene.
Helt konkret betyder det, at trænerne i dag skal løse opgaver, der ikke tidligere var deres ansvar. I stedet for at fokusere på selve spillerne, er fokus i mange klubber i højere grad end tidligere på klubopgaver. Opgaverne er mange – alt fra afholdelse af turneringer, arrangere drop in, holdkaptajn for første holdet, standerhejsning, opkrævning og rykke for betalinger osv. Listen er lang og til sidst kan man nok med god begrundelse kunne argumentere, at ansættelsestitlen burde være en anden i mange tilfælde.
Ikke nok med at de frivillige hænder er blevet færre, men den organiserede træning er også blevet langt mere intensiv end tidligere. Tidligere var det helt normalt, at børn og unge kun fik to til tre gange træning om ugen, selv om de var de bedste i klubben. I dag tilbyder de store klubber træning næsten hver dag til de bedste samt fysisk træning og morgentræning. Når der skal organiseres mere træning, kræver det man bruger mere tid på det og at der også skal stå en træner på banen i de ekstra timer.
Nye arbejdstider
Arbejdstiderne er også blevet ændret i og med klubberne i dag tilbyder mere træning samt morgen træning og fysisk træning. Et eksempel på en lang dag på banen i Lyngby Tennis Klub består af morgentræning kl. 6.15 – 7.15, eftermiddagstræning kl. 14.30 – 18.00 og aften træning kl. 18.00 – 20.00. Derudover skal det administrative arbejde også passes ind. Selvfølgelig ser ikke alle dage sådan ud, men tendensen er, at timerne er placeret spredt på dagen og giver selvfølgelig udfordringer i forhold til at få balanceret arbejdsliv og privatliv.
Trænere der har små børn har virkelig en udfordring i dagens tennisklubber. Ud over de sene træningstider på hverdage, er der også mange møder. Det er tit sådan, at sportschefen eller cheftræneren skal med til bestyrelsesmøder, juniorudvalgsmøder og seniorudvalgsmøder som placeres, når de frivillige har fri fra arbejde.
Oven i det skal første holdet også passes. Derfor skal sportschefen eller cheftræneren ud og dække holdkampene. Det er heller ikke blevet lettere, da herre og damer er blevet delt op. Det betyder, at der er dobbelt så mange holdkampe, der skal dækkes end tidligere. En cheftræner der både skal agere holdkaptajn og træner for et herre seniorhold i Elitedivisionen indendørs og udendørs, vil alene på disse opgaver bruge det, der svarer til en måneds arbejde på 160 timer.
Argumentet man tit hører er, at trænere så har fri når børnene har skoleferier, men i de fleste storklubber, skal sportschefen og cheftræneren dække UM for juniorer i sommerferien, Senior DM i sommerferien og træningslejr i påskeferien. Det betyder, at der kun er efterårsferien, juleferien, vinterferien og uge 29 og 30 i sommerferien. Det vil sige 6 uger, hvor træneren med sikkerhed kan placere sin ferie.
Større udfordringer
Ovenstående er selvfølgelig ikke et 100% retvisende billede af, hvad den enkelte træner har af arbejde, da det er meget individuelt. Men tendensen er, at udfordringerne er blevet større igennem de sidste 20 år og med den nye skolereform står trænerne med endnu en stor udfordring og det kommer helt sikkert til at betyde noget for deres arbejdsforhold.
I de senere år har vi set erfarne trænere stoppe helt og begynde i andre brancher. Det er en tendens klubberne bør tage meget alvorligt, da det er trænerne, der skal sælge varen i klubberne. Klubberne burde give trænerne de samme gode rammer som de gerne vil give spillerne. Det hele hænger jo sammen. Hvis trænerne ikke trives i deres dagligdag, går det ud over kvaliteten. Det tager utrolig mange år at blive en god træner, så det vil være langt bedre at beholde dem, der er i tennis branchen i stedet for hele tiden at starte forfra.
Når samtalen næste gang kommer ind på, hvorfor der ikke bliver udviklet så mange top 100 spillere i Danmark, så kunne det være man først skulle gennemgå, hvor meget tid træneren egentlig har til at holde en tæt kontakt med spilleren og forældrene i forhold til træningsplan, turneringsplan, test, fastsættelse af målsætninger samt supervision under holdkampe og turneringer. Der skal nemlig bruges meget tid, hvis man skal konkurrere med f.eks. de evner dette års US Open vindere Marin Cilic og Serena Williams besidder.
