I både Drengesingle og Pigesingle blev det de 1. seedede favoritter Arthur Leonhard Linck og Sille Larsen, der løb med titlerne

Arthur Leonhard Linck var som flere gange omtalt i Tennisavisen med til at vinde Europamesterskabet for hold i U12 rækken, og han kunne derfor ikke løbe fra favoritværdigheden ved U12 Farum JuniorGPS, som blev afviklet lørdag-søndag, ikke mindst fordi både Holger Vitus Nødskov Rune og Elmer Møller, som i singlerne fejede al modstand til side ved EM, deltog i U14-rækken i Skovbakken.

Arthur kunne ikke undgå at være en smule nervøs, fordi han var seedet 1 og enormt gerne ville vinde sin første Grand Prix titel, hvilket påvirkede spillet i de indledende runder, men han spillede sig dog frem til semifinalen efter sejr i 1. runde 6-3, 6-2 over Julius Kostopoulos (Skovbakken), og i 2. runde tabte Arthur 1. sæt til David Francati (Gentofte), inden han fik kontrol over kampen, som han vandt 3-6, 6-3, 6-0.
David havde forinden vundet 6-4, 6-2 over (WC) Axel Galtt (Farum)

I semifinalen var Arthurs modstander Jens-Ulrik Nygaard (Gentofte), der havde vundet 6-2, 6-2 over Bojan Simonovski (Helsingør) og derefter 6-2, 6-4 over Philip Maksimovic (KB), som havde vundet 6-1, 6-0 over Dragos Giurgiteanu (Farum).
Jens-Ulrik var ikke sen til at udnytte, at Arthur stadig var en smule tynget af favorit-rollen, og Jens-Ulrik vandt 1. sæt 6-3, men det lykkedes alligevel Arthur at vinde et jævnbyrdigt 2. sæt 6-3, hvorefter Arthur også vandt 3. sæt og dermed kampen 3-6, 6-3, 6-0.

Arthurs modstander i finalen var 2. seedede Asger Emil Ildor (Skovshoved), som på vejen til finalen havde vundet 6-4, 6-2 over Jonathan Sund Nordahl (Hillerød) og 6-2, 6-1 over Ervin Mesic (Fruens Bøge), der havde vundet 6-1, 6-0 over Esben Josephsen (Farum).
I semifinalen vandt Asger Emil 6-4, 6-2 over Caspar Jalili Mikkelsen (KB), der i 1. runde havde vundet 6-1, 6-7(4), 6-3 over 3. seedede Valdemar Frederik Pape (HIK) og derefter 6-2, 6-3 over Richard Biagiotti (Kolding).

Arthurs træner Rune Thomsen forudså, at Arthur muligvis også ville være påvirket af situationen i finalen mod Asger Emil, men det blev ikke tilfældet, som Rune her fortæller

[quote_box_center]”Arthur smed alle nerver og spillede det bedste jeg har set ham spille i 2015. Han var aggressiv og styrede spillet flot fra baglinjen.
Denne turneringssejr giver ham en masse selvtillid forud for Påskens UM, og forhåbentlig kan han være med til at skabe bare en lille smule spænding i U12 drenge rækken, som ellers er domineret af de to storfavoritter Holger og Elmer.”[/quote_box_center]

Kenneth Jessen, som ofte leverer billeder til Tennisavisen, var først et smut forbi Farum, inden han tog til KB og tog billeder til dette billedgalleri, som kan ses på KB Cup JuniorGPS: 45 billeder af Arthur, Karoline, Rebekka og Jesper, og her kan man se flere billeder af den stolte Europamester og Grand Prix vinder.

Desværre har Tennisavisen endnu ikke arkiv-billeder af Asger Emil eller finalisterne i Pigesingle.

Sille Larsen vinder finalen i Pigesingle over Michelle Tully

Også hos pigerne blev det til en finale mellem de 2 øverst-seedede, og sejren gik til 1. seedede Sille Larsen (Fruens Bøge), som vandt 6-4, 6-4 over Michelle Tully (Hvidovre).

Sille afgav ikke et eneste sæt undervejs, men ingen af modstanderne blev dog “kørt over”, hvilket tyder på et rimeligt niveau hos de fleste af deltagerne.
I 1. runde vandt Sille 6-3, 6-4 over Divine D. Iheme (KB) og derefter 6-2, 6-3 over Ella Nogel Dyssegaard (HIK), som i 1. runde vandt 6-3, 7-5 over (WC) Frederikke Birn (Hillerød).

I semifinalen vandt Sille 7-5, 6-3 over Charlotte Ellegaard (Birkerød), der første vandt 6-1 6-0 over Lena Wisniewski (HIK) og derefter 6-1, 6-4 over Cirkeline Lynge Lundberg (HIK), som i 1. runde vandt 6-0, 6-1 over Emilie Westerberg (HIK).

Michelle Tully indledte med at vinde 6-0, 6-0 over Arendse Honoré (Gentofte) og derefter 6-1, 6-4 over Victoria Ilena Andersen (Randers), som havde vunder 6-1, 6-4 over Olivia Parsholt Beck (HRT).

I semifinalen lignede det også en sikker sejr, da Michelle vandt 1. sæt 6-0 over Amalie Basse (Lyngby), som dog fik skabt spænding ved at vinde 2. sæt 7-5, hvorefter Michelle vandt 3. sæt og kampen 6-0, 5-7, 6-1.

Amalie Basse havde forinden vundet 1. runde over Anna Richmann Hector (HIK) med de “besynderlige” cifre 7-6(3), 0-6, 7-6(5), men der var næppe tale om “match-fixing”.
I 2. runde vandt Amalie 6-1, 6-3 over (WC) Daria Giurgiteanu (Farum), som forinden vandt 6-2, 7-6(3) over Fiona Behrens (HRT)

Jonathan Sund Nordahl og Olivia Parsholt Beck vinder Bonusrunden

I Bonusrunden blev Drengesingle vundet af Jonathan Sund Nordahl (Hillerød), som efter sejr på 6-0, 6-2 over (WC) Simon Engelhardt (Farum) vandt finalen 6-3, 6-4 over Julius Kostopoulos (Skovbakken).

Julius vandt først 6-1, 6-1 over (WC) Axel Galtt (Farum) og derefter 6-4, 6-0 over Dragos Giurgiteanu (Farum), der i 1. runde vandt 6-4, 6-0 over Bojan Simonovski (Helsingør)

I Pigesingle blev Bonusrunden vundet af Olivia Parsholt Beck (HRT), som i finalen vandt 6-4, 6-4 over (WC) Frederikke Birn (Hillerød).

Olivia vandt først på walkover og derefter 6-3, 6-4 over Fiona Behrens (HRT), der havde vundet 6-3, 6-4 over Anna Richmann Hector (HIK).

Frederikke Birn vandt i 1. runde 6-1, 6-1 over (Divine D. Iheme (KB) og derefter 6-3, 6-0 over Lena Wisniewski (HIK), som havde vundet 6-1, 4-3 Ret’d over Emilie Westerberg (HIK)

 

 

Forrige artikelKB Cup JuniorGPS: 45 billeder af Arthur, Karoline, Rebekka og Jesper
Næste artikelU14 Bakken Open JuniorGPS: Eric Vanshelboim og Martha-Elisa Stemann vindere
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.