Hvis du bevarer troen og forsøger alt du kan, så vil der komme bedre tider.
”Du burde føle dig afslappet og selvsikker før det største øjeblik i din karriere, ikke? Det gjorde jeg ikke. Jeg var et nervevrag”.
For den serbiske tennisspiller var karrierens første ATP-finale i Rio sidste år kulminationen på mange års hårdt arbejde. En stor dag, der kom kun få måneder efter en af de værste dage i Laslo Djeres liv.
”Hvad vil mine forældre tænke? Hvad ville de sige til mig? Er min far, der har været der i alle skridt i min karriere, tilfreds?”
Uanset hvor mange gange serberen forsøgte at skifte fokus fra fortiden til nutiden lykkedes det ikke helt. Det var helt umuligt at bringe 100 procents fokus på den kamp, han stod overfor – karrierens første ATP-finale mod Felix Auger-Aliassime.
”Selvom min krop var fyldt med nervøs energi, havde jeg på en mærkelig måde en fredfyldt tanke om den store finale. Jeg var klar over, at selvom mine forældre ikke var på stadion, så kiggede de med et sted fra,” forklarer Laslo Djere.
Forældre som den bedste base
Fra første gang Laslo Djere fik en tennisketsjer i hånden som 5-årig har mor og far været der. Støttet, trøstet og lært deres dreng alt han ved om tennis. Særligt faderen var nøglen til, at det var en mulighed at jagte den store scene i international tennis.
Djeres far, Caba, havde som professionel fodboldspiller ingen drøm om drengen skulle spille tennis. Men på fjernsynet hjemme i den serbiske by Senta blev faderen inspireret af datidens stjerner som Pete Sampras, Andre Agassi og nabolandets ikon Goran Ivanisevic.
Den fascination fik sønnen hurtigt kopieret og skæbnen om et liv med tennis var besejlet. I de kommende år gik det stærkt. Fra daglige træningsaftaler med den lokale slåmur til egentlig træning og før de så om sig, så blev tre af fire månedlige weekender brugt på landevejene til turneringer rundt omkring i Serbien.
Barndommens naivitet og brutalitet
”Når du er et barn i sport, så betyder sejre mere end de bør. Nederlag gør ekstremt ondt. Min far forsøgte altid at få tingene til at balancere. Han trøstede mig, når jeg tabte, motiverede mig, når jeg vandt,” fortæller Laslo Djere.
Da Laslo Djere var 15 og tenniskarrieren havde udviklet sig til at blive en mulig levevej, styrtede hans verden i ruiner. Moderen Hajnalka fik konstateret kræft. Et år senere døde hun, 44 år gammel. Laslo var 16 og uden mor.
Selvom episoden i dag ligger otte år tilbage, så påvirker den stadig Laslo Djere på et plan, så han arbejder med en psykolog. For at kunne springe fra de dystre tanker i fortiden og i stedet være mere tilstede i nutiden. Noget der i den grad er krævet, når man er idrætsmand på internationalt topniveau.
”Vi taler om, hvad der kan ske af forskellige udfordrende ting i løbet af en kamp. Hvordan jeg kan bringe mig derfra, tilbage til nutiden. Eksempelvis bruger jeg nøgleord undervejs i mine rutiner, der kan bringe mig tilbage til det aktuelle moment. Eller hvis jeg frygter noget, forsøger jeg at finde ud af, hvorfor jeg føler på den måde,” analyserer Laslo Djere.
Serberen fortæller at frygten ofte stammer fra situationerne, hvor han ikke er tilstede i nutiden. Derfor har samarbejdet med psykologen været afgørende for, at de personlige oplevelser ikke skulle spænde ben for muligheden for at slå igennem som tennisspiller.
En ny nedtur
2017-sæsonen var det foreløbige højdepunkt for den unge serbiske tennisspiller. Både på og udenfor banen. Fem ATP-challenger finaler, en blev vundet og samtidig havde familien lært at leve med at være tre. Far, søster og søn.
For første gang sluttede Laslo Djere året i top-100 i verden. Alt var fryd og gammen, da han efter en lang sæson returnerede til Serbien for at holde ferie og forberede sig mod næste sæson.
Harmonien blev dog brutalt brudt.
Efter et par dage hjemme fik Laslo Djeres far konstateret kræft. Samme ondartede slags, der tog livet af moderen.
”Smerten var der i månedsvis, den er faktisk aldrig helt gået væk. Livet som tennisspiller med rejser og kampe er kompliceret nok. Men denne gang følte jeg et anderledes ansvar, fordi min far var familiens ankermand. Året 2018 er stadig den dag i dag tåget. Jeg rejste verden rundt, forsøgte at hjælpe min far med sygdommen samtidig. Han gennemgik al mulig behandling, ingenting virkede,” fortæller Laslo Djere. Hans far døde i december 2018, 55 år gammel.
Som 23-årig stod Laslo Djere som en stor tennisspiller – men uden forældre.
En vigtig læring
På banen i Rio, to måneder efter faderens død, vinder Laslo Djeres karrierens største sejr på sin femte matchbold. Forløsningen var enorm. Det selvom dem, der har gjort det muligt, ikke var med til at fejre triumfen. I hvert fald ikke fysisk.
I grunden havde Laslo Djere slet ikke lyst til at dele den tragiske historie. Det kom impulsivt under pokaloverrækkelsen, hvor han dedikerede sejren til mor og far. Efterfølgende har responsen været imponerende. Især fra kollegaerne på ATP-touren. Reaktioner, der har givet Laslo Djere et håb for fremtiden.
”Jeg føler mig ansvarlig for at dele min historie. Jeg følte et stærkt behov for at arbejde mig igennem deres død, for at komme videre. Jeg håber, jeg kan være et eksempel for andre på, hvordan man kan komme igennem svære tider,” fortæller Laslo Djere.
