af Lars Elvstrøm
Miljø skaber – men arv begrænser
Et tennistalent er et begreb, der bruges om børn og unge. Begrebet rummer den vurdering, den forudsigelse og det håb, at den unge kan udvikle sig til en ”stjerne” på sportshimlen. Talent er et kompliceret begreb, fordi unge kan være på forskellige udviklingstrin fysisk, slagteknisk, taktisk og mentalt. Summen af kunnen eller kompetencer på disse områder giver det øjeblikkelige tennismæssige niveau! Men det niveau, den unge med tiden kan opnå, afhænger både af den biologiske arv og af det tennismiljø, hvor arbejdet lægges i at realisere evnerne på tennisbanen. Miljøet giver muligheder for udvikling – men spillerens personlige arv kan begrænse denne udvikling.
Et øjensynlig ”stort talent” kan kun indfri talentbegrebets indbyggede forventninger ved en målrettet arbejdsindsats, men hårdt arbejde garanterer ikke de ønskede resultater. Selv om talentets omgivelser dyrker drømmen om den unges tennismæssige fremtid, er det i praksis ikke muligt at forudsige, hvor dygtig en ung tennisspiller kan blive. Man kan nemlig ikke på forhånd vide, hvor langt de medfødte evner rækker. Uanset hvor godt den unge bevæger sig eller slagteknisk imponerer, kan der senere vise sig begrænsninger på det taktiske eller mentale område. Tidlig fysisk udvikling giver dog håb om mange års udvikling, men hårdt arbejde kan for en senere udviklet spiller skabe fysisk kapacitet nok til at realisere et ikke erkendt taktisk eller psykisk potentiale. Ofte ses et ungt talent at blive indhentet, ikke at kunne klare presset, miste lysten og droppe ud. Og omvendt ses det, at en spiller, der aldrig har vundet et mesterskab som junior, kan overhale de andre og blive mester som senior.
Men, når det så er sagt, er tennisspillet netop en så sjov og personligt udviklende boldleg, fordi det er summen af kompetencer, der giver resultaterne, og fordi man kan kompensere en begrænsning på et område ved at være dygtig på et andet.
Den rent fysiske del
Mennesker udvikles i et forskelligt tempo, som bl.a. afgøres af den biologiske arv. Inden for samme aldersgruppe kan der derfor være store forskelle i kropstørrelse. Da mennesker er nogenlunde ensartet bygget, vil en større spiller med større muskler kunne slå hårdere til en tennisbold, hvis koordinationen er udviklet til det. Når gruppen rykker op i næste aldersklasse, kan den mindre spiller imidlertid være vokset til. Han kan i kraft af sin tidligere fysiske underlegenhed, men samtidige arbejde i sit tennismiljø i særlig grad have udviklet sine taktiske evner, så det taktiske overskud nu kan vise sig at være udslagsgivende.
Et tennistalent kan have arvet muskler med anlæg for styrke, men uden at være særlig udholdende, mens andre har det omvendt. Den muskulært udholdende slår måske ikke hårdt, men han vinder kampe ved at holde bolden i gang. Det kan gå i de yngre aldersklasser, hvor teknikken endnu ikke er så udviklet, men næppe i de ældre – med mindre netop de taktiske færdigheder forbedres. Omvendt kan den muskulært stærke slå vinderslag men senere opleve, at modstanderne kan være blevet bedre til at få bolden tilbage, så vinderslagene bliver færre.
Den slagtekniske del
For nogle mennesker er det at slå et tennisslag intuitivt og nemt, men for andre knap så let. Har man ikke i sin opvækst lært at kaste en bold, kan det være svært at lære en serv, som jo netop udspringer af en kastebevægelse. Det er vigtigt at kunne serve for at vinde tenniskampe. Doublefejl er point, man forærer væk, hvorimod et serve-es sparer kræfter, der kan bruges på at arbejde det næste point hjem. En dyb og konstant 2. serv er vigtig for at sikre imod en modstanders direkte vinderslag eller blot angreb, og den giver frihed til at turde satse lidt mere på 1. serven. En svag server får naturligvis bedre resultater i takt med, at serven udvikles.
I dag arbejder de fleste tennismiljøer mest med at træne topspundne grundslag. Det kan betyde, at nogle tennistalenter udvikles ensidigt, som det f.eks. kan ses i international kvindetennis, hvor få server godt, mange har problemer med den slicede baghånd og kun få kan flugte. Men deres topspundne grundslag er så gode, at de dominerer spillet. Det er vigtigt at beherske en alsidig teknik både for at have flere taktiske valgmuligheder og selvfølgelig også for at have det sjovt, når man spiller. Et større slagrepertoire og flere taktiske valg er et godt våben mod andres topspin.
De motoriske indlæringsevner kan være forskellige i en ungdomsgruppe. De er arvelige men kan også trænes. Nogle er gode til at gentage de samme bevægelser, og de skal så lære at variere med topspin og underskru, høje og flade bolde, langsomme og hurtige bolde samt situationsbestemte skift mellem mulighederne. Andre har svært ved at gentage de samme slag hele tiden, men under klubtræningen er der normalt så megen slagtræning, at denne indlæring automatisk finder sted. Grundlæggende er der to niveauer at træne slagteknik på. Første indlæring sker i gentagelser af slaget – til grænsen af kedsomhed! Næste niveau sker i variationen og skiftet mellem forskellige slag som f.eks. topspin – slice – topspin – slice etc.
Kropsbevidsthed er også en medfødt egenskab, der kan trænes og spiller en rolle i indlæringen. Nogle kan mærke både bevægelser og kontakt med en tennisbold. Andre skal se videooptagelser af sig selv for at erkende deres bevægelser. Nogle kan med det samme mærke, om en rettelse virker, andre skal have mere tid. Endelig er der dem, der skal have den samme rettelse påpeget i hver eneste træning, ikke fordi de ikke gerne vil lære noget, men fordi de har svært ved at mærke og fastholde den gode fornemmelse af slaget – eller måske slet ikke kan mærke en sådan god fornemmelse. Og så kan de heller ikke genkalde sig den slagtekniske rettelse fra dagen før.
Den taktiske del
Tidligere snakkede man i tennismiljøet om ”at spille procenttennis”. I dag snakker man ikke så meget i overskrifter, men essensen er den samme. Det gælder om i enhver situation at vælge det slag, der har den største chance for at lykkes. Men det kræver, at talentet skal vurdere og træffe valg, som bygger på konkret viden om slagenes sværhedsgrad og effekt, om modstanderens stærke og svage sider og om egne stærke og svage sider. Det er en stor mundfuld, og derfor tager det også tid at udvikle sine taktiske evner – dvs. evnen til at vælge rigtigt i situationen. Men det er sjovt at vinde, når en besejret modstander giver udtryk for, at man kun har været heldig. Og det er sjovt at vinde, når man er bagud, men med succes ændrer sin taktik.
For at anskueliggøre nogle af de omtalte vurderinger, kan man se på en enkelt spilsituation, hvor f.eks. en modstander angriber nettet. Talentet har som forsvar forskellige muligheder; at lobbe, at spille blødt eller at slå topspin ned i tæerne på angriberen, at passere cross-court, at passere ned ad linjen eller at slå hårdt og direkte på modstanderens krop.
Vælger talentet at lobbe, skal der træffes flere valg. Fra forhåndshjørnet kan han lobbe diagonalt med størst afstand til baglinjen, men et bedre valg kan være at lobbe ned ad linjen over angriberens baghåndsside. Et valg fra baghåndshjørnet kan være at lobbe diagonalt over baghåndsiden, men også et lob ned ad linjen kan skabe problemer for en angriber. Hvis bolden hopper højt, kan han vælge et topspinslob med risiko for, at det bliver for kort. Hvis bolden hopper lavt, kan han vælge et lob med underskru med risiko for, at det bliver for langsomt.
Vælges den løsning at spille bolden ned i tæerne på angriberen, kan det både ske med et hårdt topspin eller en blød slice, så modstanderen med en flugtning eller halvvolley vil være tvunget til at slå bolden opad uden at kunne afslutte pointet, hvis det da lykkes ham at få den over nettet. Risikoen er, at angriberen har luret slaget og kommer helt frem til netkanten.
Vælger talentet at passere cross-court, kan han ikke give bolden så stor hastighed som ned ad linjen, da afstanden er kortere og nogle af kræfterne går til at producere det topspin, der får bolden til at dykke ned inden for linjen. Risikoen er, at selv om angriberen kommer for sent, kan bolden prikkes ned ad linjen og blive svær at nå.
Vælges et passerslag ned ad linjen, er der længere til baglinjen, så han kan slå dybere og hårdere og give angriberen større problemer. Jo højere boldhastighed, jo tidligere skal angriberen læse slaget for at kunne flugte væk fra baggrundsspilleren. Risikoen er, at angriberen allerede kan have læst slaget, måske fordi talentet forsøger samme passerslag hver gang.
Vælger talentet – som endnu en mulighed – at slå hårdt ind på kroppen af angriberen, kan denne måske ikke nå et svare med en god flugtning. Placerer han samtidig bolden på angriberens højre hofte kan han fange ham i at skulle vælge mellem en forhånds- og en baghåndflugtning. Risikoen er en dårlig placering af bolden samt undervurdering af angribers flugtevner.
Viser angriberen sig så at kunne læse spillet, tvinges talentet op på et højere niveau, hvor han skal øve sig i selv at læse en netspillers bevægelser og skjule sine egne hensigter.
Denne gennemgang af en enkelt spilsituation kan illustrere kompleksiteten af den indsigt, et tennistalent skal kunne tilegne sig for at træffe de rette taktiske valg. En indsigt, der både forudsætter en nedarvet personlig forudsætning for at forstå og handle, men også et tennismiljø, der har arbejdet med problematikken. Valgene afhænger af den konkrete situation, hvad angår boldens hastighed, angriberens placering og balance ved nettet samt tidligere erfaringer i kampforløbet. Inden kampen har talentet naturligvis forberedt sig på betydningen af sol og vind, underlagets beskaffenhed samt eventuelt højdeniveau og den konkrete modstander.
Den mentale del
Denne del af et tennistalent er nok den sværest tilgængelige, uanset hvilke mål man har med sin tennis. Ønsket om personlig succes er en vigtig drivkraft, men frygten for fiasko kan også et stykke af vejen være en drivkraft. Hvis det grundlæggende føles sjovt at udfolde sig med en bold, kan ønsket om succes være knyttet til behov for at markere sig og opnå respekt i sin kammeratskabsgruppe, for at være fysisk aktiv, for spænding og for at prøve sig selv af.
Frygten for fiasko kan i højere grad være drevet af sociale forhold. Den kan være styret af en frygt for at miste prestige og glæde ved det sociale liv i sin tennisgruppe, det gode samarbejde med en empatisk træner samt forældrenes engagement i sin fritidsinteresse osv. osv.
Når det så er sagt, er der nogle helt grundlæggende psykologiske kompetencer, man skal arbejde med for at kunne udvikle sig med sin tennis, og de er meget forskellige for henholdsvis træning og turneringskampe.
Under træning skal man kunne håndtere kritik og ikke have brug for hele tiden at blive rost. Pædagogiske undersøgelser viser, at ros virker bedst, men en engageret træner fremsætter mange forslag til forbedringer, der let kan opfattes som personlig kritik. Man skal kunne lytte til og forstå de forslag og beskeder, en træner kommer med. Man skal turde prøve noget nyt uden, at ens verden falder sammen. Har man flere trænere, skal man kunne lytte til dem vel vidende, at de ikke altid lægger vægt på det samme. I tilfælde af øjensynlig modstridende vejledning må man være moden nok til at undersøge, hvad de forskellige trænere har ment.
I en turneringskamp står talentet alene på banen og har kun emotionel støtte fra sidelinjen. Selv om konfrontationen med en modstander er fysisk ufarlig i kraft af netadskillelsen, reagerer alle med et forhøjet spændingsniveau, som skal håndteres. Mange kan være dygtige til træning, men evnen til at yde deres bedste under pres er noget af det, der adskiller tennisspillere fra hinanden. Som en både synlig og symbolsk kampsituation kan den betyde noget personligt for et talent. Den giver mulighed for at sammenligne sig med andre, for at få et øjeblikkeligt feedback på sin kunnen, og – hvad enten man kan lide det eller ej – muligheden for at se sig selv i et nyt lys. Som ungdomsspiller kan præstationerne svinge meget, men den psykologiske træning skal munde ud i, at talentet en dag kan holde sit mål klart under en hel kamp.
At fokusere på nuet uden at tænke på fortiden og fremtiden kan være meget svært. Fortiden handler om tidligere resultater og erfaringer samt om de forventninger, der af forældre, trænere og medier stilles til talentets præstationer. Fremtiden har at gøre med en spillers egne resultatmæssige drømme, håbet om medieomtale, ønsket om prestige blandt kammeraterne samt det at glæde forældre og trænere. Hvis de tanker fylder meget inden kampen og ligger i baghovedet under, kan det være svært at samle tankerne og træffe gode taktiske valg. Denne evne til at være i nuet i den konkrete opgave, man har stillet sig selv ved at melde sig til en turnering, kan på den ene side tage lang tid at optræne, men den kan også pludselig vise sig – og forsvinde igen. Det er nemlig lettest at koncentrere sig om spillet, om at gøre sit bedste, hvis alt andet uden for banen flasker sig – og det gør det ikke altid.
Alle mennesker er født med en biologisk arv, der spiller en rolle for udviklingen af deres talent, men ingen kan vide, hvor langt disse medfødte forudsætninger rækker. Forskning har imidlertid vist, at forholdet mellem arv og miljø er meget komplekst, og begge faktorer spiller en afgørende rolle i det enkelte menneskes udvikling. Derfor spiller miljøet så stor en rolle for udviklingen af et tennistalent. Så selv om et talent har vanskeligheder på et område, kan man i miljøet arbejde med dette problem, så den samlede sum af kvalifikationer øges og i bedste fald frigør ukendte ressourcer på et af de andre områder. Dette selvfølgelig til glæde for alle mennesker, der dyrker en personlig udvikling i deres tennisinteresse og ikke kun for et tennistalent. Men der er tennistalenter, der drømmer stort, og tennismiljøer, der støtter dem.
Jeg har i årenes løb især haft respekt for en ganske bestemt tennisleder, der i en menneskealder uselvisk brændte for at skabe udviklingsmuligheder for unge mennesker i den sport, han elskede. Hans erfaring sagde ham, at ”man også skal bruge hjernen for at blive den bedste. Man skal også have en anden interesse. Eller flere interesser.”
Lars Elvstrøm
www.tenniskurser.dk
