Og det er ikke første gang, at de to står over for hinanden i en stor turnering.

De har såmænd været hele vejen over dammen og mødt hinanden i finalen i en stor, international turnering i USA. Med Sebastian Grundtvig som vinder – så vidt jeg husker. Og hvis ikke min erindring spiller mig et puds, så har Eric Vanshelboim endnu en sejr til gode over den helt unikt talentfulde HIKér.

Om det bliver i lørdagens finale i Marienlystcentret i Odsense, at Vanshelboim således for første gang vil hive stikket hjem mod Grundtvig, tvivler jeg på. Den ukrainske KBer mestrer stort set alle tennisspillets facetter – ligesom Grundtvig, der bare mestrer dem lidt bedre.

I dagens semifinale demonstrerede Grundtvig sin styrke, da han usvigelig sikkert besejrede et andet stort talent, Niels Heise Korsgaard (Fruens Bøge) så sikkert som 6/2 6/0. Og det skal noteres, at Korsgaard er den første, der ved årets mesterskabe har vundet partier mod Grundtvig.

Vanshelboim vandt også en solid semifinale-sejr over Skovbakkens Philip Qvist Hyldedal. 6/2 6/3 var slutfacit.

 

 

Forrige artikelUM 2016: Alisha Ali Hussain skadet – misser finalen i double
Næste artikelMiami Open 2016 – Caroline Wozniacki langt fra storform – taber til Svitolina
Claus Holmen
Claus Holmen er 59 år, spiller motionisttennis, og er far til et par tennisglade knægte. Claus følger dansk tennis på nært hold – fra de laveste motionistrækker til toppen af eliten. Han rejser rundt og møder en masse tennisspillere, trænere og forældre i alle afkroge af det danske tennislandskab. For Claus rummer en hver sejr i hvilken som helst turnering lige så meget drama som en Wimbledon-finale.