Ligesom Emilie Francati og makker Emily Arbuthnott er Benjamin Hannestad og hans australske makker Alex De Minaur videre til 2. runde i double
Benjamin Hannestad og Alex De Minaur (AUS) sikrede sig tirsdag adgang til 2. runde ved juniorernes US Open, da de vandt 6-2, 6-4 over 8. seedede Miomir Kecmanovic (SRB)/Casper Ruud (NOR).
Dermed er begge danske deltagere med i onsdagens 2. runde kampe i double, hvor Emilie Francati/Emily Arbuthnott (GBR) spiller 2. kamp på Court 13 mod Tornado Alicia Black/Ingrid Neel (USA). Lad os ikke håbe, at Emilie/Emily bliver “blæst omkuld” af amerikanske “Tornado”.
Benjamin og Alex De Minaur spiller 4. kamp på Court 14, hvor de møder det franske par Geoffrey Blancaneaux/Ugo Humbert.
Christian Sigsgaard havde bedste Grand Slam single resultat
I omtalen efter singlerne fremgik, at ingen af de danske juniorer var sluppet videre fra 1. runde i single i årets Grand Slam turneringer – US Open Junior: Begge danskere ude i single. Emilie/Emily videre i double.
Tennisavisen er blevet gjort opmærksom på, at Christian Sigsgaard ved Australian Open faktisk nåede 2. runde i hovedturneringen, og derfor gentages hans resultater.
Sigs var gennem kvalifikation ved Australian Open, hvor han i 1. runde vandt 2-6, 7-5, 6-2 over 7. seedede (85) Yusuke Takahashi (JPN) – og ikke omvendt som det blev anført.
I kvalfinalen vandt han over (118) Bjorn Thomsen IRL) 6-3, 6-3.
Derefter vandt han den eneste danske sejr i hovedturneringen ved årets Grand Slam turneringer 6-1, 6-3 over (166) Scott Jones (AUS), inden han i 2. runde tabte 4-6, 3-6 til 14. seedede no. 21 Stefanos Tsitsipas (GRE).
Det lykkedes dog ikke for Sigs at kvalificere sig til at deltage i de øvrige 3 Grand Slam turneringer, da han ikke havde tilstrækkelig høj rangering.
Han opnåede dog en enkelt ITF-titel, da han ved Grade 4 turneringen i København vandt en meget jævnbyrdig og velspillet finale 6-3, 6-7(3), 7-5 over Johannes Ingildsen, som han desuden også besejrede efterfølgende ved DM inde.
Ved DM ude var Sigs helt fremme i finalen, hvor han dog ikke kunne hindre, at Martin Pedersen løb med titlen.
Alle 3 (Sigs, Joe, Benji) har i deres sidste år som junior ligesom Emilie Francati vist, at der mangler meget lidt, for at de kan hamle op med de bedste, og Tennisavisen vil med stor interesse følge med i, hvordan de klarer sig, når de fremover skal forsøge at begå sig i den barske senior-verden, hvor der skal noget ekstraordinært til for blot at begå sig i de laveste Futures-kategorier.