Begge Give spillere blev besejret i Silkeborg af både Johannes Ingildsen og Holger Rune, der vandt pulje 1. Søren Hess-Olesen vandt pulje 2 foran Frederik Løchte og topratede Christian Sigsgaard og Martin Pedersen

Torsdag blev puljekampene ved B&O Silkeborg / Give /ØBG Invitational 2020 gennemført i henholdsvis Silkeborg og Give, og begge steder kunne kampene følges på Eurosport.dk, samt på de to arrangerende klubbers facebook.

Kampene fra pulje 1 i ØBG Tennis – Silkeborg kan genses herunder.

Tennisavisen har modtaget ovenstående billede med alle deltagerne, og herunder yderligere et par billeder fra Silkeborg.

Verified UTR Event
Foto: ØBG Tennis

Herunder ses Johannes Ingildsen (Joe), der sammen med Holger Vitus Nødskov Rune var forhånds-favoritter til at gå videre til semifinalen, og begge vandt over de 2 deltagere fra Give, hvor Anders Grinderslev vandt dysten om 3. pladsen i puljen over Rasmus Michelsen.

Holger levede helt op til favorit-værdigheden med 3 relativt sikre sejre, selvom han måtte redde en enkelt sætbold i den første kamp mod Rasmus.

Verified UTR Event
Foto: ØBG Tennis

Fotografens linse fangede også nedenstående lækkerier fra dagen, som bød på 6 kampe.

Verified UTR Event
Foto: ØBG Tennis

Nogle af kampene fra pulje 2 i Give kan ligeledes genses herunder.

Jørn Hansen fra Tennisavisen var til stede i Give, hvor nedenstående billeder er taget.

Verified UTR Event
Foto: Tennisavisen

 

Verified UTR Event
Foto: Tennisavisen

Christian Sigsgaard (Sigs) var den højest placerede på UTR-ratingen, men en veloplagt Søren Hess-Olesen vandt i sin første puljekamp over Sigs, som Søren har fulgt med stor interesse i hans kampe for University of Texas, hvor Søren også selv har spillet tidligere, og i en periode var han no. 1 på college ranglisten.

Søren fortsatte med at brillere i sin næste kamp, hvor han vandt over Frederik Løchte Nielsen og sikrede 1. pladsen i gruppen, og derfor fik det ikke betydning, at han trak sig efter at have tabt 1. sæt i den sidste puljekamp mod Martin Pedersen.

Verified UTR Event
Foto: Tennisavisen – Søren Hess-Olesen

Frederik Løchte sikrede 2. pladsen i puljen, da han vandt over både Martin Pedersen og Sigs, der med sejr over Martin blev no. 3, hvorved han en smule overraskende ikke er videre til semifinalen.

Verified UTR Event
Foto Tennisavisen – Frederik Løchte Nielsen

Alle resultater fra begge puljer ses herunder.

Verified UTR Event
ØBG Facebook

Stillingen Pulje 1
1. UTR 13.97 Holger Vitus Nødskov Rune (HIK) 3-0
2. UTR 13.18 Johannes Ingildsen (KB) 2-1
3. UTR 12.91 Anders Grinderslev (Give) 1-2
4. UTR 11.88 Rasmus Michelsen (Give) 0-3

Stillingen Pulje 2
1. UTR _____ Søren Hess-Olesen (KB) 2-1 (indbyrdes)
2. UTR 13.54 Frederik Løchte Nielsen (Lyngby) 2-1
3. UTR 14.06 Christian Sigsgaard (Gentofte) 1-2 (indbyrdes)
4. UTR 10.62 Martin Pedersen (KB) 1-2

Resultaterne er registreret hos Universal Tennis Rating (UTR), men i skrivende stund er spillernes UTR-rating endnu ikke opdateret, men de vil blive tilføjet snarest.

Spilleprogrammet for semifinalerne fremgår herunder.
Finalen spilles bedst a 5 sæt uden tiebreak i et eventuelt afgørende 5. sæt.

Verified UTR Event
Give Tennisklubs Facebook

Både semifinaler og finalen bliver ligesom torsdagens puljekampe vist på de arrangerende klubbers facebook samt Eurosport.dk og dPlay, men derudover bliver kampene vist på Eurosport 2 og Eursport Player – endda også i både Norge og Sverige.

Forrige artikelUTR Event: Holger og Joe mod Give spillere i Silkeborg – Sigs, Løchte, Hess og Martin i Give
Næste artikelUTR Event: Løchte vandt generationernes kamp og er klar til finale mod Ingildsen
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.