KB og Gentofte er stukket af i toppen, og B 93 ligger lunt til i forhold til slutspillet, men så bliver det mudret. De øvrige fem hold kan alle nå slutspillet, men er samtidig også truet af nedrykning, for kun to point skiller holdene ad. Grundspillets tre sidste runder bliver spændende at følge efter sommerferien.

Stillingen i Eltedivisionen efter 4 runder

KB 26
Gentofte 21
B 93 17
Give 11
Esbjerg 11
HRT 9
Rødovre 9
Lyngby 9

Kampene i runde 4

Rødovre – Gentofte 0-6

Selvom Rødovre stillede i stærkeste opstilling, så var der ikke meget udbytte i hjemmekampen mod Gentofte, for udeholdet er en stærk kandidat til mesterskabet, når det møder op i den opstilling. Gentofte vandt alle seks kampe uden at være i nærheden af sættab, og er et sikkert bud på en slutspilsplads. Rødovre derimod indtager en af nedrykningspladserne, og skal ud i nogle knald-eller-fald kampe mod Lyngby og Esbjerg efter sommerferien.

Resultater:
1. HS: Damon Kesaris – August Holmgren 26 36
2. HS: George von Massow – Christian Sigsgaard 57 16
3. HS: Rasmus Schwarz – Oskar Brostrøm Poulsen 26 16
4. HS: Jonas Schwarz – Valdemar Pape 36 46
1. HD: Kesaris/J. Schwarz – Holmgren/Pape 46 36
2. HD: Von Massow/R. Schwarz – Poulsen/Kasper Warming 16 16

B.93 – KB 1-5

Der var ikke meget topopgør i kampen på B 93s hjemmebane, da holdet tog imod KB, dertil var de forsvarende mestre fra Frederiksberg for suveræne. Et enkelt point fik hjemmeholdet ud af opgøret; det skal dog nævnes at B 93 stillede uden sin normale franske førstesingle. KB har sat sig suverænt på førstepladsen i rækken og den afgiver holdet ikke. B 93 synes sikker på slutspillet, men skal nok have franske Laurent med i kampene efter sommerferien for at være sikre på at deltage i medaljespillet.

Resultater:
1. HS: Nikolaj Katic – Elmer Møller 06 57
2. HS: Sebastian Grundtvig – Johannes Ingildsen 63 36 11/9
3. HS: Maxim Landa – Philip Hjorth 36 26
4. HS: Holger Nørregaard – Carl Emil Overbeck 06 06
1. HD: Katic/Grundtvig – Møller/Ingildsen 26 36
2. HD: Landa/Alexander Schou – Hjorth/Overbeck 16 46

Give – Esbjerg 4-3

Give havde afgivet hjemmebanefordelen til Esbjerg, og det var tæt på at koste dyrt. Det blev et meget tæt opgør, som først blev afgjort i Golden MTB. Her var det dog Give der trak det længste strå og sikrede sik holdsejren. Give var ikke i sin bedste opstilling, og bliver den ikke forstærket efter sommerferien, så kan holdet som to gange har vundet mesterskabet komme i alvorlig nedrykningsfare. Esbjerg som ikke kunne stille bedre må nok indstille sig på en hård nedryknings-fight blandt flere jævnbyrdige hold.

Resultater:
1. HS: Frederik Press – Serign Samba 46 46
2. HS: Niklas Guttau – Linus Bense 64 63
3. HS: Leon Schütt – Alexander Stage 63 75
4. HS: Fynn Lohse – Rasmus Hembo Mathiasen 36 46
1. HD: Press/Schütt – Samba/Mathiasen 64 26 6/10
2. HD: Guttau/Lohse – Bense/Stage 61 61
Golden MTB: Give vinder

Lyngby – HRT 2-4

Det blev ikke Frederik Løchte Nielsen som vanligvis henter de vigtige point hjem til Lyngby, det var derimod de unge på holdet. det blev dog ikke til sejr mod HRT, men med det tætte felt af hold i bunden så kan Lyngby godt bruge de to point. For HRT som havde bragt et par stærke svenske spiller ind, så var sejren livsnødvendig, for nu er HRT fri af sidstepladsen og med i kampen for at undgå nedrykning.

Resultater:
1. HS: Frederik Løchte Nielsen – Olle Wallin 06 46
2. HS: Theodor Boisen – Henrik Heise Korsgaard 26 36
3. HS: August Brostrøm Poulsen – Filip Stidell 62 46 11/9
4. HS: Tristan Engelschmidt – Romeo Elfving 26 36
1. HD: Nielsen/Engelschmidt – Wallin/Korsgaard 36 46
2. HD: Boisen/Poulsen – Kasper Elsvad/Morten Lyngbæk 46 63 10/8

Forrige artikelKB overtog førstepladsen
Næste artikelUge 24: Elmer Møller M25 titelforsvar i Aarhus. Clara Tauson på græs i Holland
Tennisavisen.dk
Tennisavisen.dk er Danmarks største digitale tennisunivers. Vi bringer nyheder, billeder, analyser, debat og aktuelle opdateringer fra tennisverdenen – både fra Danmark og internationalt.