Yalol og hendes venner fra Københavns Nordvestkvarter er helt tossede med tennis. De har en drøm om at komme til Båstad og se de professionelle spille Swedish Open.
Yalol og hendes venner fra Nordvestkvarteret i København, drømmer om at komme til Båstad og se toptennis. Derfor har tennisjournalist, Anders Haahr Rasmussen, iværksat en indsamling til en rejsefond.
Du kan hjælpe Yalol og vennerne ved at støtte indsamlingen. De første 400, der giver 150 kroner eller mere, får som tak et signeret eksemplar af den prisvindende bog “Én bold ad gangen” om Caroline Wozniacki og den internationale tennisverden.
Der er også mulighed for at komme med til årets tennismiddag. Hvis du støtter indsamlingen med 3.800 kroner, får du en plads ved bordet, når Wimbledon-mesteren Frederik Løchte Nielsen, 80’er-stjernen, elitetræneren og tenniskommentatoren Michael Mortensen samt hans Eurosport-kollega, tennisjournalisten og forfatteren Anders Haahr Rasmussen inviterer til eksklusiv middag med vinmenu på Brødrene Prices restaurant i København til efteråret.
Målet for indsamlingen er sat til 30.000 kroner, men jo flere penge, vi får samlet ind, des flere børn kommer på deres livs oplevelse, så tøv ikke med at støtte projektet, selv om målet er nået. I skrivende stund er der samlet 11.420 kroner ind (pr. 23. marts 2015 kl. 15:30).
Læs mere om projektet her: Yalols tennisdrømme.
https://vimeo.com/121757926