Vi er nået til den del af sæsonen alle elsker. Spillerne er tilbage på det grønne græs for en stund. Her kigger vi nærmere på Wimbledon – hvem topper og hvem flopper?
Der er ingen tvivl om at Wimbledon af mange betragtes som det mest prestigefyldte i løbet af sæsonen. For både spillere, presse og tilskuere er det den turnering man ser frem til, og det er ikke anderledes i år.
Forventningerne er som altid store til turneringen, og ikke mindst blandt briterne er der et stort håb om, at Andy Murray kan gentage triumfen fra sidste år, da han for første gang kunne løfte Wimbledon-trofæet.
Kan Rafa og Djokovic stoppes?
Det er naturligt nok det første store spørgsmål der stilles, når man kigger på herredelen af turneringen. For de to har været nærmest altdominerende i denne sæson. Djokovic har taget sig af Indian Wells, Miami og Rom mens Nadal senest tog sig af French Open-titlen. De to har siddet på langt de meste i denne sæson, og selvom det hverken er hardcourt eller grus i SW19, så er der ingen tvivl om, at de må regnes som de to helt store favoritter.
Men det faktum at det er græs gør bestemt at der er flere farlige spillere med i løbet. Den forsvarende mester, Andy Murray, er naturligt nok selvskrevet som en af favoritterne, og med et fanatisk britisk hjemmepublikum kan han være sikker på, at han får opbakning fra første bold bliver spillet. Og med det nye samarbejde med Amalie Mauresmo skal det blive spændende at se om han kan følge op på 2013´s meget stabile præstation på Wimbledons grønne græs.
Ser man bort fra de tre, så kommer man naturligt nok til den schweiziske duo Roger Federer og Stanislas Wawrinka. Federer er og bliver en legende på Wimbledon, og han vil altid have en speciel plads i alle tilskuernes hjerte.
Derfor giver det ham utvivlsomt også masser af motivation når han træder ind til sin første kamp, og spørgsmålet er så, om Federer formår at finde et niveau der kan bringe ham langt. Hans spil er skræddersyet til græsset og på dagen kan han slå alle.
Men Federers seneste sæsoner har ikke været på samme niveau som tidligere, og det er tydeligt at ændringerne i privaten også har haft sin indflydelse på tennisspillet. Det helt store spørgsmål er om Federer er mæt.
Han har vundet alt hvad der kan vindes, og med andre prioriterer i livet kan det måske være svært at bevare samme motivation som tidligere. Med det sagt skal han dog ikke undervurderes, og de fleste tilskuere ville elske at se Federer gå langt i turneringen.
Den anden schweizer, Stanislas Wawrinka, der vandt sin første Grand Slam-titel i Melbourne i januar, er også værd at nævne. Wawrinkas helt store problem er manglende stabilitet.
Sæsonen har ikke været fantastisk efter han vandt Australian Open, men han har det med at finde niveauet til de store turneringer, og han har i den grad noget at revanchere efter han tabte 1. runde sidste år til Lleyton Hewitt.
De farlige outsidere
Ser man bort fra top 5 så kan det faktisk være ganske svært at pege på dem der for alvor kan udfordre dem. Det oplagte valg er Tomas Berdych. Tjekken er skarp på græs, og kan han ramme et stabilt niveau, så er der ingen tvivl om at han kan lege med langt henne i turneringen.
Kigger man på resten af spillerne i den ende af ranglisten, så er der flere ting der gør, at det er svært at udpege de helt oplagte outsidere. De to franskmænd, Gasquet og Tsonga har ikke haft en prangende sæson mens John Isner har lidt under skader.
Del Potros deltagelse er yderst tvivlsom grundet operation og David Ferrer har ikke græs som sin største force. Derfor ender man nok på Grigor Dimitrov og Kei Nishikoi.
Dimitrovs spil ligger godt til græsset, men bulgaren mangler stadig at modne og han har store udsving i sit spil, der kan blive lidt af en udfordring gennem 14 dage i London. Nishikori er nok en af dem man skal holde lidt ekstra øje med.
Japaneren ser endelig ud til at være sluppet af med skadesproblemerne og har haft en flot sæson. Kan han fortsætte sit gode spil, så bliver han farlig.
Kort fortalt bliver det nok top 6 og Nishikori som er forhåndsfavoritter, men charmen ved de store turneringer er også, at der altid indtræffer overraskelser – både af større og mindre karakter.
En åben kamp hos damerne
Kigger man på damerne, så viser det sig, at det i år måske er mere åbent her end hos herrerne, hvilket ellers har været en omvendt tendens. Det har det primært takket være Serena Williams´ dominans, men amerikaneren har i denne sæson ikke været helt så suveræn.
Med nederlag i 4. runde i Australian Open til Ivanovic og i 2. runde i French Open til Muguruza, er det i hvert fald blevet tydeliggjort, at hun ikke er urørlig. Om det er starten på en detronisering er for tidligt at sige, og mon ikke hun stadig må finde sig i at være storfavorit til Wimbledon-titlen.
En ting er i hvert fald sikkert, og det er, at den forsvarende mester ikke genvinder titlen. Det skyldes naturligvis at franske Marion Bartoli kort efter Wimbledon sidste år, valgte at stoppe karrieren.
Bartoli besjerede Lisicki i finalen, og udover at hun vandt titlen var det ligeså overraskende, at der ingen Williams, Sharapova eller Azarenka var i finalen.
Mange spændende kort
I årets turnering skal det blive rigtig interessant at se hvem der går langt. Ikke mindst fordi Williams har set skrøbelig ud. Sharapova kommer med en French Open-titel i bagagen, mens Azarenka er ved at være tilbage i kampform, og også vil gøre sit. Men det stopper ikke her. Radwanska har slet ikke ramt niveau i år, og hun har brug for oprejsning, mens Kvitova og Li Na begge er farlige på græs.
De må nok regnes som de største favoritter til titlen, men når man er forbi dem, så venter en række spillere, der også bliver farlige. Det er umuligt at komme udenom Eugenie Bouchard. Den unge canadier har stort set ikke bestilt andet end at overraske positivt i denne sæson, og semifinalen i Paris satte også en tyk streg under, at det er en spiller man skal holde rigtig meget øje med i den kommende tid og fremadrettet.
Simona Halep er til dels et ubeskrevet blad på græs, men hendes aggressive spillestil kan være et godt match til græsset, og det faktum at hun er modnet utrolig meget gør også, at hun skal medregnes. Derudover er hun nummer 3 i verden, og det vidner om en stor stabilitet, hvilket kan være mere end værdifuld.
Lidt længere nede ad ranglisten kommer flere spillere, som man også skal holde et vågent øje med. Sidste års finalist Sabine Lisicki elsker græsset og hendes tunge spil gør hende farlig, hvis hun rammer dagen. Tyskeren vil gøre alt for at gentage sidste års finale, hvor hun var så tæt på at hive titlen hjem.
Samtidig støder man på belgiske Kirsten Flipkens, der var en af 2013´s helt store positive oplevelser. Hun har dog slet ikke fået det til at hænge sammen i år, men et nyindgået samarbejde med Xavier Malisse skal være med til at bringe hende tilbage på sporet, og græssæsonen er for hende den perfekte anledning til at vende lykken.
Hun var i semifinalen i sidste år, og opstarten på årets græssæson peger i retning af, at hun kan toppe i London, hvor hendes gode serv og effektive netspil kan blive vejen til succes.
Skal man vende nogle af de helt unge spillere så er Donna Vekic og Belinda Bencic to spillere man absolut ikke skal glemme. Vekic havde en flot græssæson sidste år og Bencic er i år stormet frem og spiller begge aggressivt og går meget uimponeret til værks.
Med andre ord er der i år flere om buddet end nogensinde før, hvilket er en både sund og positiv udvikling i international dametennis. Og kigger man på det fra tilskuernes oplevelse, så elsker de overraskelser og når de største stjerner udfordres, og det er der god grund til at tro på i dette års turnering.
Slutteligt har vi også Caroline. Bruddet med Rory Mcllroy har taget hårdt på danskeren, og spørgsmålet er om hun er mentalt klar til at tage kampen op til Wimbledon. På den anden side kunne man måske forestille sig, at det ville være en god måde at komme videre på, og få flyttet fokus væk fra privatlivet.
Det helt store problem er dog fortsat hendes spillestil. Den mere defensive tilgang bliver et problem i et felt med stadig flere og flere spillere der dyrker et tungt og aggressivt spil – heriblandt flere af de unge der dukker op.
Skal hun have en chance for at gå langt i turneringen, så kommer det til at kræve at det hele går op i en højere enhed, og hun ikke mindst finder den stabilitet, der kan gøre livet surt for modstanderen.
Fra i dag den 23. juni bliver vi meget klogere, og det skal blive spændende at følge årets Wimbledon fra første bold spilles.
