Dagens organisering i tennis fratager børnene selvstændighed og egne initiativer.
I dagens tennis klub opleves det, at børn ikke i samme omfang som tidligere tager initiativ til at spille selv og være sociale i klubben. Klubberne er tomme for børn, når der ikke er planlagt privattræning, klubtræning eller holdkampe.
Denne udvikling er sket over de sidste 20 år og har medført, at klubben ikke længere binder børnene til tennissporten som tidligere. Der er selvfølgelig klubber, hvor dette ikke er sket i samme omfang, men tendensen er tydelig på landsplan.
Udviklingen har mange steder medført, at klubberne har langt sværere ved at holde på spillerne, da det sociale i dag i mange tilfælde er ikke eksisterende. Der er mere fokus på, hvor god træningen er og hvem man træner sammen med samt hvad klubben ellers kan tilbyde. Men er det det bedste for spilleren på den lange bane?
Hvad er grunden til denne udvikling? Hvis vi ser på de tendenser, der rør sig i samfundet, så ser vi et stigende forældre engagement i børns fritid. Et klassisk eksempel er de såkaldte ”frivillige” legeaftaler, der mange steder måske har taget overhånd i bestræbelserne på at skabe relationer mellem børn på faste lege tidspunkter.
Modvægten til legeaftaler er børns egne evner til at skabe relationer i skolen, i gården eller på vejen i ens nærområde. Er vi for hurtige til at fratage børnene muligheden for at famle og prøve ting af, så de selv finder løsningen?
Tendensen er lidt den samme i tennisklubberne, når vi ser på, hvordan man organiserer træningen. Tidligere var der ikke træning hver dag, men i dag kan mange få træning hver dag og hvis klubben ikke kan tilbyde det, så køber forældrene i en god mening en privattime. Men hvornår skal børnene selv tumle med deres tennis og hvornår skal de lære at tage ejerskab for deres tennis?
Kedelig udvikling
Hvis vi ser på hvilken påvirkning det har haft for klubberne, ser vi i dage færre børn i klubberne, når der ikke er arrangeret noget for dem. Frafaldet har aldrig været større, når de når aldersgrupperne U14 og U16. I U18 er der kun ca. en håndfuld spillere, der er aktive.
På pigesiden må vi nok konstatere, at der faktisk ikke findes et senior DM for damer, da der stort set ikke er en seniorspiller tilbage i rækken. Triste faktuelle forhold, der bare er sket over de sidste 20 år.
Man kan stille sig selv spørgsmålet om den mere fokus på træning og turnering i de tidligere årgange har båret frugt? Nej vil mange nok mene og det værste er, at niveauet i dansk tennis måske ikke har være dårligere end i de sidste 20 år.
Det er skræmmende, men sådan er virkeligheden og hvordan skal det løses? Her er et område man kunne fokusere på, så der bliver mere plads til børnene i tennisklubben.
Forældrenes rolle
Når en lille pige eller dreng starter til tennis i dag, er det i de fleste tilfælde ikke barnet selv, der har besluttet, at han eller hun gerne vil spille tennis. Det er som regel forældrene, der synes det kunne være en god ide, da de enten selv har spillet tennis eller er stødt på tennis på anden måde.
Det er der som udgangspunkt heller ikke noget galt i. Det gælder selvfølgelig ikke alle, men mange børn oplever tennis som noget de skal gå til og ikke noget naturligt, der sker i gården eller på gaden der, hvor de bor.
Derfor er det vigtigt, at forældrene giver lidt slip, når barnet er begyndt at gå til tennis. Det kan gøres ved at gå væk, når der trænes og lade barnet blive lidt efter træning, barnet pakker sin egen taske, lade barnet spille med sine tennisvenner, ikke for meget træning og lade barnet se de bedste spillere træne i klubben osv. Små ting der kan gøre en stor forskel på mange planer.
Generelt kan man sige, at børn skal hjælpes med mange ting i livet, men hvis vi giver dem plads, kan de langt mere end vi regner med og selv om det kan tage længere tid for barnet at lære selv, så er det tit den lærdom der sidder bedst fast.
