Hjemmefavoritten Viktorija Golubic stoppede Clara Tausons sejrsrække i semifinalen og vandt efterfølgende den rent schweiziske finale over Conny Perrin
Efter overbevisende sejre i 2 sæt i de første 4 kampe ved 16. Internationalen crossklinik Tennis Open Basel i Schweiz var Clara Tauson klar til de afgørende kampe, som blev afviklet søndag den 19. juli.
Clara Tauson er efter 2 sejre lørdag videre til semifinale i Basel
Søndagen blev indledt med de 2 semifinaler, hvor Clara mødte den 2. seedede Viktorija Golubic, der er no. 123 på WTA-ranglisten, hvor hun for 3 år siden var no. 51.
Den 27-årige schweizer havde således både fordel at hjemmebane og større rutine, hvilket hun udnyttede til at sikre sejren 6-3, 6.4.
I den anden semifinale vandt 8. seedede no. 255 Conny Perrin 6-3, 5-7, 6-4 i det rent schweiziske opgør over no. 155 Leonie Küng.
Senere samme dag vandt Golibic finalen 6-3, 6-2 over Perrin.
Det er fortsat uvist, hvornår Clara får mulighed for at genoptage kampen om point til WTA-ranglisten.
Clara var tilmeldt den første WTA-turnering efter corona-pausen i Palermo 3. august, men rangeringen som no. 212 er ca. 40 pladser fra “cuttet” til kvalifikationen.
Tilføjelse: Tennisavisen har efterfølgende modtaget dette billede fra semifinalen.
samt billede fra overrækkelsen af 3. præmien, som indbragte 1.400 CHF, svarende til ca. 9.700 Dkr.
Desuden billede med de 2 finalister efter præmieoverrækkelsen, hvor Golubic modtog 4.200 CHF (knap 30.000 Dkr.) og Perrin det halve.