Efter det forrygende comeback mod Elina Svitolina måtte Clara slide sig til sejren i 2. runde, og i kvartfinalen ramte Clara ikke sit topniveau
Det har efter 20-årige Clara Tausons lange periode med sygdom og skader været svært at stille præcise forventninger på forhånd, når den talentfulde dansker stiller op i nye turneringer, da fokus primært har været rettet mod, at Clara genfinder en fysik og kampform, som kan bringe hende tilbage til toppen.
Det har været yderst sparsom, hvad der hidtil er meldt ud om processen, men forud for BJK Cup i Tyrkiet blev der dog udtryk forventninger til, at Danmark kunne spille med om oprykning fra Group I Europe Africa, hvilket i Tennisavisen blev tolket som udtryk for, at Clara kunne få en afgørende rolle i disse bestræbelser.
Clara leverede da også varen i alle de kampe, hvor hun var involveret, men da hun ud af 10 mulige puljekampe blot blev sat til at spille 3 singler, manglede holdet den bredde, der er nødvendig for at vinde tilstrækkelig mange af de øvrige kampe, og derved havnede Danmark i en afgørende kamp om at undgå nedrykning, og her fik Clara en hovedrolle, da hun igen vandt sin single, og hun var sammen med Johanne Christine Svendsen desuden med til at vinde doublen, som efter en afgørende 3-sætter reddede Danmarks forbliven i rækken.
BJKC: Danmark reddet på målstregen fra nedrykning trods ambition om oprykning
Med de førnævnte sejre i 4 singler og en double som ballast havde Clara fået en optimal optakt til sæsonens første grusturnering W100 Oeiras i Portugal, og da Clara i sin første kamp mod den tilbagevendte ukrainske tennisstjerne Elina Svitolina leverede tennis på et ekstremt højt niveau, blev der for alvor skabt forventninger om, at Clara kan nå langt i turneringen – ikke mindst da 2. seedede Linda Noskova (CZE) havde trukket sig i 1. runde kampen, da no. 323 Margaux Rouvroy (FRA) førte 6-2, 2-0.
W100 Oeiras: Forrygende comeback af Clara Tauson efter 0-5 mod Elina Svitolina
Det skulle dog vise sig, at Rouvroy trods sin rangering var en hård nød at knække, idet hun var en ægte “grinder”, som hælder alt tilbage, hvis der er blot den mindste chance for at nå boldene, og hun var desuden klar til at slå kontra, når chancen bød sig.
Risikoen mod den type modstandere er altid, at en lidt for høj fejlprocent kan blive kostbar, og det var lige præcis, hvad der var tæt på at ske for Clara, der dog med stort besvær vandt 1. sæt 7-5 i tiebreak efter at have været bagud 2-5 og afværget en sætbold, da franskmanden servede for sættet ved 5-4.
I 2. sæt førte Clara både 4-2 og 5-3, hvor hun servede for kampen, men Rouvroy brød tilbage, og hun brød desuden ved 15-40 til 6-5 og sikrede 2. sæt 7-5 med et rent serveparti.
Danskerens fejlprocent var i perioder så høj, at det efter et rent fransk break til 4-3 lignede et snarligt dansk exit, hvis man ikke lige tænkte over, at Clara har et ekstremt vinderinstinkt, der sørgede for, at hun brød rent tilbage til 4-4, og med endnu et rent break, da Rouvroy servede ved 5-6, sikrede Clara sejren 7-6(5), 5-7, 7-5 efter mere end 3 timer på banen.
I efterfølgende interview (herover) erkendte Clara, at hun ikke spillede sit bedste, men hun var glad for at det lykkedes at vinde ved at kæmpe for sagen, og desuden anerkendte hun sin modstanders gode niveau.
Inden turneringen havde Clara ikke selv de højeste forventninger på grund af en af de sværeste lodtrækninger, hun kan mindes, og derfor så hun især frem til at finde ud af, hvordan hun kan begå sig på gruset, samt hvordan kroppen har det.
Clara var dog ikke overrasket over, at hun var i kvartfinalen, da hun selv er klar over, at hun har et godt niveau, men hun erkender samtidig, at det kunne have været slut forinden, da hun var nede med matchbold dagen før.
Intervieweren mindede om, at Clara tidligere har vundet en titel på grus i Oeiras – ganske vist i en anden klub – (i august 2020), men Clara pointerede (grinende), at hun ikke har vundet en titel på grus siden.
Efter de mange skadesproblemer, som har hindret Clara i at spille særlig mange turneringer, værdsætter hun hver gang hun vinder en kamp og giver sig selv en mulighed for nye kampe, og hun føler sig i god fysisk form, hvilket hun i interviewed understregede med det faktum, at hun efter over 3 timer stadig kunne stå op.
Clara erkendte, at hun gerne vil tilbage i top 40 eller endnu bedre, men hun påpeger samtidig at hun er ung og derfor har masser af tid til at nå derop, og derfor lader hun sig ikke stresse af situationen.
Intervieweren henviste til, at Clara tidligere blev spået til at blive den næste danske tennisstjerne, og hun blev spurgt, hvordan hun har det med at dele scenen med Holger Rune.
Dertil svarede Clara, at hun ikke deler scenen med Holger, da han i øjeblikket har den het for sig selv, og det passer Clara fint, at hun derved selv kan “spille i fred” uden samme bevågenhed.
Clara så frem til at spille sammen med Holger ved Hopman Cup i juli, og hun havde kun anerkendende ord om Holgers rejse mod toppen, som han har nået meget tidligt i karrieren, og hun har altid været klar over hans meget høje ambitioner.
Desuden anførte Clara, at Danmark tennismæssigt er en lille nation, hvor det ikke kan forventes, at spillere blander sig i toppen, men med både hendes egen og Holgers succes, kan det måske lægge et lidt for stort forventningspres på unge danske tennisspillere.
Dagen efter skulle Clara efter planen have spillet kvartfinale mod no. 93 Rebeka Masarova (ESP), som Clara tidligere havde mødt i kvalfinalen ved WTA 250 i Linz, hvor spanieren vandt 6-4, 6-2.
Kampen blev dog få grund af dårligt vejr udsat til lørdag, hvorved Clara fik en ekstra dag til at restituere efter den udmarvende 1/8-finale om torsdagen.
Kampen var sat til kl. 11 på Court 2, hvor man på livestream kunne se, at spillerne var ved at gøre sig klar til kamp, men banens beskaffenhed betød, at kampen blev flyttet til Court 1, hvor der først skulle færdigspilles en afbrudt kvartfinale, hvor 3. seedede no. 61 Mayar Sherif (EGY) vandt 6-1, 6-7(7), 6-2 over no. 144 Moyuka Uchijima JPN.
Da Clara omsider kom i gang, blev der fortsat vist livestream fra Court 2, hvor der stadig ikke blev spillet, men man kunne til gengæld følge scoren fra Court 1, hvor Clara var bagud 1-4, inden der omsider blev styr på kamera-visningen, hvor seerne på livestream lige nåede at se, at Clara modtog behandling ved en Medical Timeout.
I fortsættelsen af kampen fandt Clara langt fra de samme takter som mod Svitolina, og hun formåede aldrig for alvor at få kontrol over kampen, hvor Masarova dominerede begivenhederne, og der kan intet indvendes mod en sikker spansk sejr 6-2, 6-1.
På grund af udsættelsen dagen før, spillede Masarova senere lørdag også semifinalen, hvor hun vandt 6-4, 7-5 over 3. seedede Mayar Sherif (EGY), og hun møder i finalen kl. 1100 cet søndag 5. seedede Danka Kovinic (MNE), der i semifinalen vandt 0-6, 6-3, 6-2 over Sara