Williams fortsætter sejrsgang!

507834759JH00029_2014_US_Op
2014 Getty Images
Søstrene Williams lever forstat i dette års Wimbledon turnering, hvor de, hvis de vinder deres kampe, står til at møde hinanden i semifinalen.

I dagens første kamp stod storesøster Venus klar på bane 1, hvor hun mødte kvalifikationsspilleren Alexandra Dulgheru fra Rumænien, der rangerer som nummer 141 på ranglisten. De to spillere havde aldrig mødt hinanden, så kendskab til hinandens spil var ikke det, der var mest af.

Rumæneren startede som lyn og torden og hamrede flere vindere af sted, hvorimod Venus leverede et ualmindeligt højt antal uprovokerede fejl – specielt fra forhånden. Rumæneren vandt 1. sæt med cifrene 6-4. 2. sæt startede som om, Venus Williams havde trykket på “reset-knappen”, for antallet af uprovokerede fejl blev minimeret, mens vinderne steg, og Venus Williams var som forvandlet. Efter 2 timer og 8 minutter kunne amerikaneren juble med en sejr på 4-6, 6-0, 6-1 og er dermed videre til 3. runde, hvor hun møder hollandske Kiki Bertens. Deres head-to-head er 1-0 til Williams.

556914401JS00145_Day_Twelve
Serena Williams har vundet årets første 3 Grand Slams og laver en ‘ægte’ Grand Slam, hvis hun også vinder US Open. Foto: Getty Images 2015

Senere på dagen, på Centre Court stod lillesøster Serena Williams klar til at vise verden, at hun er tilbage efter barsel, og tilbage for at vinde de store titler. Serena er på jagt efter sit 8. trofæ på det grønne græs.

Serena, der er rangeret som nummer 181 i verden, men seedet 25. ved dette års turnering, stod i sin 2. runde kamp over for Viktoriya Tomova fra Bulgarien, der rangerer som nummer 135. De to spillere havde aldrig mødt hinanden før.

Efter at have stået over for nogle startproblemer i 1. runde, var der mere styr på spillet i dag. Serena hamrede 24 vindere af sted, mens Tomova “kun” præsterede 14 af samme slags. I Serenas kampe tilbage efter end barsel, var dette hendes mest overbevisende, hvilket også kunne ses på resultatet. Efter 1 time og 6 minutter, kunne hun juble over videre avancement, hvor hun i 3. runde står over for franske Kristina Mladenovic, der rangerer som nummer 62 i verden. Deres head-to-head er 1-0 til Williams.

Forrige artikelFantastisk nyskabelse i TK Ryvang
Næste artikelFredag den 6. juli. Kristina Mladenovic vs Serena Williams, 2. kamp på Centre Court
Kristian Asbjørn Korsgaard
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.