Serena Williams stod i sin kvartfinale over for landsmanden, Alison Riske, der har været igennem maraton kampe hele vejen til kvartfinalen.
Alison Riskes femte kamp ved Wimbledon skulle også gå hele distancen for at finde en vinder.
Serena Williams og Alison Riske har aldrig mødt hinanden før – de har stået på samme side af nettet i en FedCup kamp, men ellers ikke. Derfor var der måske nogle nerver fra begge spillere, der lige skulle bankes af.
Serena Williams virkede sikker i serven, mens der fløj vindere af sted fra begge sider. Dog virkede det til, at Alison ikke havde det, der skulle til for at vælte dronningen af tronen. Serena virkede til hele tiden at have et modsvar til Riskes angreb. Dog var der hele tiden noget, der tydede på, at Riske var lige bag Serena hele tiden.
Efter 37 minutter, kunne Serena juble med sæt sejr på 6-4. Dermed kun et sæt fra endnu en plads i en semifinale ved Wimbledon. Dog, som så mange andre kampe, var Alison Riske klar på at gå hele distancen.
Andet sæt blev en lige så tæt affære, og ikke overraskende var det Alison Riske, der tog det. Dermed femte kamp i træk. hvor Alison Riske tvinger kampen i tre sæt. Serena var dog ikke klar på at lægge sig fladt ned.
Efter 2 timer og 1 minut var der matchbold. Serena Williams stod klar med matchbold, og med sit 19. es, hamrede hun bolden forbi landsmanden og er med en sejr på 6-4, 4-6, 6-3 dermed klar til semifinalen, hvor hun noget overraskende møder tjekken, Barbora Strycova.
Kvartfinalernes resultater:
Barbora Strycova besejrer Johanna Konta (#19) 7-6(5), 6-1
Simona Halep (#7) besejrer Shui Zhang 7-6(4), 6-1
Elina Svitolina (#8) besejrer Karolina Muchova 7-5, 6-4