Novak Djokovic kan tangere Roger Federers 8 titler, hvis han vinder finalen mod Carlos Alcaraz, der allerede som 21-årig kan vinde sin 4. Grand Slam titel

I den såkaldte “Open Era”, hvor man siden 1968 har tilladt professionelle at deltage i Wimbledon, var Bjørn Borg med 5 titler på stribe fra 1976-1980 den mest vindende spiller ved Wimbledon.

Pete Sampras overgik svenskeren, da han vandt sin 6. titel i 1999, og han øgede forspringet med sin 7. titel året efter.
Sejrsrækken blev dog brudt året efter, da Sampras i 1/8-finalen blev besejret i 5 sæt af 19-årige Roger Federer, der dog i næste runde blev besejret af Tim Henman.

Få år senere indledte Roger Federer en ny stime af Wimbledon titler, da han fra 2003 til 2007 vandt 5 titler i træk, inden Rafael Nadal med finalesejr over Federer 9-7 i 5. sæt brød sejrsrækken i 2008.

Federer vandt dog sin 6. titel i 2009 med 16-14 i 5. sæt over Andy Roddick, der nærmest undskyldende overfor Sampras nævnte, at han havde gjort sit bedste for, at landsmandens rekord ikke blev truet.

Rekorden forblev dog intakt de næste 2 år, idet Rafael Nadal i 2010 vandt sin 2. titel med 3-0 i sæt over Tomas Berdych, og året efter vandt Novak Djokovic sin første Wimbledon titel med finalesejr 4-1 i sæt over Nadal, men i 2012 tangerede Federer rekorden, da han vandt sin 7. titel med finalesejr 4-1 i sæt over Andy Murray.

Murray vandt dog titlen i 2013 med finalesejr i 3 sæt over Djokovic, der både i 2014 og 2015 vandt finalen over Federer, der dog i 2017 som den første nogensinde har vundet 8 titler, da han vandt sikkert i 3 sæt over Marin Cilic.

I 2019 fik Federer muligheden for endnu en titel, men i en episk finale vandt Djokovic efter tie-break ved 12-12 i 5. sæt,  og han tangerede samtidig Bjørn Borgs 5 titler.

 

Da Djokovic desuden vandt titlen i både 2021 og 2022, manglede serberen således blot en enkelt titel mere for at tangere Federers 8 titler.

I 2023 var Djokovic for 9. gang i finalen ved Wimbledon, og efter 6-1 i 1. sæt mod 20-årige Carlos Alcaraz tydede meget på, at den 8. titel var på vej, men med 8-6 i 2. sæts tiebreak undgik spanieren at komme bagud 0-2, og han vandt derefter i 5 sæt 1-6, 7-6(6), 6-1, 3-6, 6-4.
Finalen fra 2023 kan genses herunder.

Alcaraz havde vundet sin første Grand Slam titel ved US Open 2022, hvor han desuden for første gang toppede ATP-ranglisten, og i 2024 vandt han sin 3. Grand Slam titel ved French Open, og dermed er det således slået fast med syvtommersøm, at han med al sandsynlighed vil dominere tennissporten i en lang årrække fremover.

Til gengæld sætter alderen en naturlig grænse for, hvor længe Djokovic kan fortsætte med at dominere, men 3 Grand Slam titler (Australian Open, French Open og US Open) i 2023, hvor han desuden vandt sæsonfinalen, tyder ikke et karrierestop lige om hjørnet, og derfor kan der fortsat vente flere store generationsopgør mellem Alcaraz og Djokovic, der fører 3-2 indbyrdes.

Det næste opgør bliver søndagens finale ved Wimbledon, hvor Alcaraz undervejs havde størst besvær i 3. runde mod Frances Tiafoe, der førte 2-1 i sæt og var tæt på sejren efter tiebreak i 4. sæt, men Alcaraz vandt 5. sæt 6-2, og efter sejre i 4 sæt i de næste 3 runder over Ugo Humbert, Tommy Paul og Daniil Medvedev er han klar til finalen.

Djokovic afgav en smule overraskende et enkelt sæt i både 2. og 3. runde, og det var ventet, at Holger Rune i 1/8-finalen ville være i stand til reelt at udfordre serberen –  ikke mindst fordi Holger allerede har vundet over Djokovic 2 gange tidligere, og serberen på det seneste ikke har været ligeså dominerende som tidligere.

Uge 28: Holger Rune har reel mulighed for at overraske mod Djokovic

I de 2 seneste opgør i slutningen af 2023 fik Djokovic kamp til stregen ved både ATP 1000 Masters Paris og ATP Finals, og da Holger havde vist gode takter i de 3 første runder af Wimbledon, var der gode argumenter for at tro på, at Holger havde en reel chance, hvis han fandt sit topniveau.

Den sidstnævnte forudsætning blev dog ikke opfyldt – og slet ikke fra kampens start, hvor hverken serven eller returneringerne fungerede, hvorimod Djokovic var 100 procent fokuseret og vandt de første 12 point, så han hurtigt førte 3-0, og han havde desuden senere en break-mulighed til 5-1, hvorimod Holger i resten af sættet højst vandt et enkelt point i serberens servepartier, og derved vandt Djokovic sættet 6-3.

I 2. sæt vandt Holger sine 2 første servepartier efter 40-15 og han førte 3-2 efter et ren serveparti, men selvom han vandt 2 point i hver af serberens 3 første servepartier, var Djokovic ikke for alvor truet i sine servepartier.
Derimod blev Holger selv brudt i – det psykologiske – 7. parti, hvor et par graverende danske fejl hjalp Djokovic, der udnyttede sin 2. break-mulighed, efter at Holger havde sat 40-15 over styr.

Da Holger servede for at blive i sættet, afværgede han 6 serbiske break-muligheder, inden han reducerede til 4-5, og han havde desuden selv en break-mulighed ved 30-40, inden Djokovic i egen serv sikrede 2. sæt 6-4.

I 3. sæt blev Holger brudt fra start efter 15-40, og da han ikke udnyttede sin eneste break-back mulighed i sættet ved 2-3 var løbet kørt, da han blev brudt igen til 2-5, hvorefter Djokovic med et rent serveparti sikrede en overbevisende sejr 6-3, 6-4, 6-2.

Da Djokovic derefter vandt kvartfinalen på walkover, fordi Alex De Minaur måtte trække sig, var sidste hindring på vejen mod den 10. Wimbledon finale 22-årige Lorenzo Musetti, der trods en glimrende indsats ikke kunne forhindre, at Djokovic vandt i 3 sæt 6-4, 7-6(2), 6-4, og dermed er der lagt op til endnu en finale mellem en af sportens største – måske den største – legender mod en 21-årig spiller med potentiale til en lignende status.

Der vil altid være en speciel glorificering over Grand Slam finaler mellem 2 af sportens allerstørste navne, men det kan også nogle gange være forfriskende, at det ikke altid er de største favoritter, der står i finalen.

Det sidste har været tilfældet i Ladies singles ved Wimbledon de seneste 3 år, idet Elena Rybakina vandt titlen i 2022, da hun var no. 21 på WTA-ranglisten, og sidste år vandt no. 40 Marketa Vondrousova titlen.
I begge tilfælde var finalemodstanderen Ons Jabeur, som både dengang og nu er etableret i top 10, hvor også Rybakina har etableret sig.

Topseedede Iga Swiatek blev sensationelt sendt ud allerede i 3. runde af Yulia Putintseva, og i den efterfølgende runde sendte Emma Navarro 2. seedede Cori Gauff ud, og da ranglistens no. 2 Aryna Sabalenka havde meldt fra, var Rybakina den eneste fra top 4 i semifinalen, hvor 31. seedede Barbora Krejcikova overraskende vandt 3-6, 6-3, 6-4.

I den anden semifinale vandt 7. seedede Jasmine Paolini efter et uhyre jævnbyrdigt opgør 2-6, 6-4, 7-6(8) over useedede Donna Vekic.

I finalen blev det for 2. år i træk tjekkisk vinder, da Krejcikova vandt 6-2, 2-6, 6-4 over Paolini.

 

 

Forrige artikelUge 28: Holger Rune har reel mulighed for at overraske mod Djokovic
Næste artikelITF Tennis: August Holmgren vinder M25 titel i Nottingham efter sejr over Kyle Edmund i kvartfinale
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen
Ole Dalsgaard Jensen er en erfaren tennisentusiast. Han er tidligere formand, træner og leder for NTK-Amager, har siddet i bestyrelsen i KTU og spiller i dag tennis som motionist.
Facebook Mail

RELATEREDE ARTIKLERMERE AF FORFATTER