Turneringer bliver valgt fra, træningsformer ændres og friheden nydes til oplevelser udenfor tennisbanen. Det er de store ændringer for Wozniacki efter Grand Slamtriumfen i Melbourne. Spørgsmålet er, om det kan bringe flere store triumfer til danskeren.
Skærer vi den historiske sejr ved Australian Open i januar måned væk har Caroline Wozniackis sæson været middelmådig. Fjerde runde ved French Open i Paris samt anden runde i såvel Wimbledon som US Open. Yderligere en enkelt turneringssejr på græs i Eastbourne efterlader et godkendt indtryk, men ikke meget mere end det.
Nu er det naturligvis helt og aldeles uretfærdigt at skære den triumf væk, der altid vil være en stor del af fortællingen om Caroline Wozniacki. Triumfen på Rod Laver Arena skal i høj grad ses som kulminationen på et langt og målrettet stykke arbejde af danskeren og hendes far og træner Piotr Wozniacki. Et arbejde der for alvor tog fart, da danskeren i 2016 opnåede en højst uventet semifinaleplads ved US Open i New York. De første sten i et solidt fundament var lagt til det der kulminerede halvandet år senere på en brandvarm lørdag aften i Melbourne.
Et fundament af en mere risikovillig spillestil. En stil der med små skridt var bygget ovenpå den base af mental og fysisk klasse Wozniacki i forvejen havde i værktøjskassen. Som med ethvert andet fundament, der har haft god tid til at tørre og sætte sig kræver det en hel del fingerspitzengefühl at tilføje nye elementer til konstruktionen. Historien om Caroline Wozniackis resultater mellem 2016 og januar 2018 bekræftede denne regel til fulde. Opture og opløftende resultater blev afløst af det modsatte. Selvom elementerne var perfekt opført på værkstedet/træningsbanen krævede det både tid, tålmodighed og ikke mindst viljestyrke før de for alvor blev implementeret på selve danskeren konstruktion ude på kampbanen.
Hvis vi begraver metaforerne fra byggebranchen for en stund var det Wozniackis eget valg og egen dedikation til de nye elementer, der gjorde forskellen. Utallige trænere havde på hver deres måde forsøgt at hjælpe danskeren til en ny og mere langtidsholdbar stil. De har alle, på hver deres måde, tjent som inspiration til den Caroline Wozniacki der skrev dansk idrætshistorie i januar i Melbourne. Piotr Wozniacki har i høj grad også haft nytte af de mange kompetente trænere familien løbende har haft tilknyttet. Således har han ved flere lejligheder forklaret, hvordan han har brugt den viden og erfaring trænerne har bragt med ind i teamet. En erfaring han kunne bygge videre på, uagtet om træneren ikke længere var en del af Team Wozniacki.
Udsving må accepteres hvis store triumfer skal hentes
Nederlaget ved US Open i anden runde til ukraineren Lesia Tsurenko var på alle måder en skuffelse. Det mærkede man på såvel Wozniacki selv som folkene omkring hende. Nok havde optakten til årets sidste Grand Slamturnering været alt andet end optimal med skader, alligevel var forventningen til resultatet i New York mere end anden runde. Caroline Wozniacki er bare stadig en spiller der, mere end de fleste andre, er afhængig af at være 110 procent klar til kamp. Det var hun næppe i New York med kun lidt mere end én kamp på hard court inden turneringen.
De kritiske røster i diverse medier rundt om i verden har været til at overse, selvom danskeren siden Australian Open kun har præsteret middelmådigt. Der hersker ingen tvivl om, at sejren i Melbourne har lukket munden på mange kritiske røster. Uden den sejr var sæsonen uden tvivl blevet analyseret anderledes.
Med en Wozniacki tilbage i fysisk topform i næste sæson vil vi uden tvivl se bedre resultater. Det er dog også sikkert, at vi fortsat vil se udsving af den kaliber vi har set i år. Udsving der i den enkelte kamp kan virke mærkværdige og uforståelige, men set i det store lys er en del af en langsigtet investering. For hvis man, som tidligere beskrevet, vil tilføre nye elementer til en eksisterende konstruktion, kræver det ofre. Ofre der i tennissammenhæng betyder smertelige og uforståelige nederlag. Den slags nederlag der, hvis de kommer i for hyppig frekvens, kan starte en ond spiral og risikerer at ødelægge hele det nye konstruktionsarbejde.
Det er lige her sejren i Australian Open kan hjælpe Caroline Wozniacki. Hun ved, uanset hvad hun gør, så har hun den Grand Slamsejr ingen kan tage fra hende. Det er den der skal gøre hende stærk i arbejdet med at udvikle endnu mere på sit spil. For som først beskrevet i denne artikel, så er danskeren lykkedes med at tilføje flere facetter til sit spil. Intet står dog stille i sportens verden, hvor mange unge spillere lige nu bryder igennem med et mere kraftfuldt spil end sporten har set i mange år. Se bare den imponerende fysik 20-årige Naomi Osaka fra Japan udviste, da hun på imponerende facon vandt US Open med finalesejr over Serena Williams. Skal Wozniacki blive ved at kunne håndtere de typer på en tennisbane kræver det, at også hun bliver bedre til at tage kontrol. Sørge for hun i endnu højere grad end tidligere selv er i stand til at bestemme udfaldet af den tenniskamp hun er en del af. Det lyder simpelt, men er det langtfra. For mens mere offensiv kvalitet gerne skal tilføjes til danskerens spil de kommende år, så må det ikke ske med den konsekvens at et solidt fundament, fysik og baglinjespil begynder at vakle. Det er her Wozniackis succes er skabt, det er her nye sejre skal vindes fra, men modet til at kaste sig ud i nye konstruktionsarbejder er altafgørende for, om trofæet fra Australian Open-sejren i januar måned de kommende år skal have følgeskab af flere Grand Slampokaler.
