Efter en flot kvalifikation til €85.000 challenger turneringen i Wroclaw, Polen måtte Frederik Løchte Nielsen strække våben overfor Konstantin Kravchuk, Rusland i første runde af hovedturneringen.
Det startede ellers meget godt for Frederik. I første sæt fulgtes de to spillere ad. Der var faktisk ikke en eneste break mulighed for nogen af spillerne. Og det hele endte i teibreak. Her trak Frederik det længste strå og vandt tiebreaken 7-5.
Men så tog Kravchuk for alvor over. Russeren kom lynhurtigt foran 3-0 og derefter så han sig ikke tilbage. Han tog andet sæt 6-2 og tredje sæt 6-3.
Nu fortsætter Frederik Løchte Nielsen til Cherbourg i Frankrig hvor der i næste spilles en €42.500 +H Challenger der. Her må Frederik endnu en gang gennem kvalifikation.