Caroline Wozniackis modstander i dag var Petra Kvitova, der for øjeblikket kæmper sig tilbage efter et knivoverfald hun var udsat for lige før jul sidste år. Det var en kendt modstander som Caroline har mødt 11 gange før med en lille overvægt til Kvitova i deres indbyrdes opgør – 65 stod det til hende inden dagens opgør. De er jævnaldrende og bor i Monaco begge to, når de altså ikke rejser verden tynd for at spille tennis. Kvitova har haft en god helbredelse, der er gået lidt hurtigere end bergnet. Hun vendte således tilbage i kamp en måned tidligere end beregnet.Hendes første kamp var ved French Open, og det var mod Julia Boserup. I hendes tid ude af WTA turneringerne har hun arbejdet flittigt i træningslokalerne, og det var således en frisk Kvitova 2.0 vi så i dag. Hendes spil er blevet væsentligt mere varieret samtidig med hendes banedækning er helt i top. Lidt en skam at Caroline og Petra skulle mødes allerede nu i turneringen, men sådan skulle det være. Petra kørte regulært Caroline over i første sæt, hvor andet sæt var en mere lige forestilling – dog med et klart Petra overtag. Petra vandt kampen 61 64.

Spillerne på vej

Første sæt begyndte ok med et vundet serveparti af Wozniacki, men så stod der ellers Petra på resten. Det var flotte boldreturer, der prydede Petras spil – serven kunne have været bedre. Returerne var knaldhårde og præcise og Caroline havde svært ved at reagere hurtigt nok. Petra sluttede første sæt af med at bryde Caroline rent. Ikke fordi Caroline spillede dårligt, men alt lykkedes for Kvitova og så må man bøje sig i støvet. Lidt fra første sæt.

Kvitova lægger hårdt ud

Og nok mere

Og bryder nok engang

Og bryder nok engang og vinder sættet

Statistik

Andet sæt blev en lidt mere jævnbyrdig affære. Wozniacki havde flere breakchancer allerede i første parti, men kunne ikke udnytte dem, da Petra svarede igen med et par flotte esser. Det skete også i Petras andet serveparti, hvor hun var bagud 30-40 og hvor hun reddede med endnu et es. Så fulgtes de ad til stillingen 44 og i det hele taget var Wozniacki godt med. Så servede Kvitova og i det parti lavede hun 3 esser – alle sammen flotte – og hvad kan man stille op mod det – 45 og Caroline skulle serve for at blive i kampen. Det lykkedes ikke og Kvitova fik det eneste break i andet sæt og 64. Caroline spillede et godt andet sæt, og man kunne have ønsket, at det var første sæt i stedet for – men sådan er tennis. Tillykke til Petra Kvitova og velkommen tilbage i nærheden af toppen af WTA turen – nu #33 på live rankingen. Lidt fra andet sæt.

Kvitova spiller godt i dag

Hele banen bruges

Wozniacki vinder

Flot Caro retur

Endnu en god bold fra Wozniacki

Eneste servebrud og Kvitova vinder kampen

Som vi siger på jysk – træls

Som gode vender giver man et knus

Kvitova har også et smittende smil – et smil hun har benyttet meget efter comebacket

Kvitova er i kvartfinalen, hvor hun skal møde Barbora Strycova

Forrige artikelDagens kampe onsdag 4. oktober: Halep revanche opgør mod Sharapova
Næste artikelDagens kampe fredag 6. oktober: Caroline i kvartfinalen i China Open – altså franske Caroline Garcia.
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.