Petra Kvitova, der i semifinalen slog den danske verdensetter, Caroline Wozniacki, stod i finalen over for spanske Garbine Muguruza, der havde fået en walk over i sin semifinale.

Garbine Muguruza skulle i sin semifinale have mødt Simona Halep, der ligger i tæt løb med Carolina Wozniacki om verdensranglistens førsteplads, men kampen blev aldrig en realitet.

Simona Halep vred om på sin fod under Australian Open, og den har drillet hende lige siden. Dette har nu resulteret i, at hun trak sig fra dagens semifinale samt næste uges turnering i Dubai. Dermed fik spanske Garbina Muguruza en nem vej til søndagens finale.

Garbine Muguruza
© 2017 Jimmie48 Tennis Photography This photo is available for editorial usage. Please contact: licensing@j48tennis.net Una

I finalen stod hun over for den hårdtslående tjekke, Petra Kvitova, der ekspederede Caroline Wozniacki ud efter en nervepirrende tresætter. Skæbnen ville, at dagens finale også skulle gå hele distancen.

Kvitova hamrede igen løs på samtlige bolde, og igen i dag var det med gevinst. Garbine Muguruza er dog ikke kendt for bare at lægge sig ned, så hvert eneste hårde slag, der kom fra tjekken, kom direkte tilbage med at lige så hårdt slag.

Som det kan ses nedenfor, så var det en meget lige affære, hvor der ikke var meget, der skilte de to spillere ad. Den store forskel er dog at finde i vinderslag, hvor Kvitova leverer 12 mere end Muguruza. Gøres de op med fejl, så får Kvitova fire point mere, hvilket jo svarer til et helt parti. Samlet set vinder hun kun to point mere end Muguruza, men det var nok til sejr. Dermed er Kvitova oppe på 13. sejre i træk – næste turnering for Kvitova bliver Dubai.

Forrige artikelDagens kampe søndag 18. februar: Verdens ældste no. 1 Federer mod Dimitrov i Rotterdam finale
Næste artikelDagens kampe mandag 19. februar: TV2 Sport og 6 fra WTA Top 10 fortsætter i Dubai
Kristian Asbjørn Korsgaard
Kristian Asbjørn Korsgaard er 31 år og har spillet tennis siden 2005. Pt. spiller han i Hobro Tennisklub. Kristian har været tennisentusiast i mange år med særlig interesse for WTA-touren. Han ser så meget tennis som muligt for at holde sig opdateret og kunne ajourføre læserne på Tennisavisen.dk.