Hvem havde set det komme efter en semifinale der var episk, men der var ikke mere i tanken hos Victoria Azarenka og muligvis var hun en lille smule skadet. Det skal ikke være nogen undskyldning for et nederlag til en veloplagt Lucie Safarova, der spillede sit livs kamp og har spillet glimrende hele ugen. Lucie har haft en tur “under radaren”, som man siger, når hun ikke lige har været i overskrifterne. Hun var overbevisende med fine server og skud langs linjerne. Til de folk der siger Azarenka ikke er helt på toppen endnu, er der en lille indrømmelse fra hesten selv, idet hun sagde, at hun måske ikke helt har nået topniveauet endnu. Her er Safarova efter 64 63 sejren med det fine vindertrofæ:


Lucie Safarova har haft et kanon 2015 indtil nu. hun startede ud med at vinde Australian Open i double og har nu vundet sin 6te titel og den første på WTA’s premier niveau. En fin og rolig spillertype, der vinder sympati for hver turnering hun deltager i – en fin repræsentant for kvindetennis. I statistikken kan man se at Azarenkas netspil var noget tilbage i forhold til i går


Lucie Safarova er nr. 11 på den nye rangliste på mandag og Vika er tilbage i top 40 som nr 38. I de kommende uger kan der ske meget da WTA karavanen skal til USA om en uges tid til Indian Wells til årets første mandatory turnering, hvor der er 1000 point til vinderen. Men inden da skal Caroline Wozniacki en tur til Kuala Lumpur for at spille en lille turnering der, inden det går videre til USA. Her er Victoria Azarenka, da hun blev interviewet i Doha:

Forrige artikelBåde BT og LIGA på P3 har fået øjnene op for Emilie Francatis bedrifter
Næste artikelATP Acapulco: Harrison sendt til tælling af Ferrer
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.