Modstanderen i tredie runde var tjekken Katarina Siniakova, der er en af WTAs nye spillere på vej frem. Hun fik en god start på 2017 ved at vinde sin første WTA titel i Shenzhen i Kina. De har spillet en gang før imod hinanden i Wuhan i Kina 2016, hvor Caroline vandt 64 64.

Klar til dagens kamp:

Første sæt Caroline servede først, og selvom serven blev afbrudt af en hurtig bille på banen, så fik hun første parti uden de store problemer og lavede sit første es. Det gode spil fortsatte og Caroline brød Siniakovas serv godt hjulpet af gode returer og en heldig netruller, men det hører sig også til.Der fulgte et længere parti, hvor Siniakova brød tilbage. I det hele taget var det et sæt med 5 servebreaks. Caroline brød igen og var foran 31. Her fulgte sættets længste parti efter Caroline havde ført 40-0 kom Siniakova ind i kampen igen, men efter fire gange lige og skiftende fordele, hev Caroline partiet i land 41. Så holdt Siniakova sin serv og brød efterfølgende Caroline 43, og som før bryder Caroline igen 53, og servede derefter sættet hjem 63 efter nogle flotte dueller. Sættet var lidt fejlfyldt fra begge spillere, der begge lavede 2 dobbeltfejl, men Caroline servede bedre 60% mod 27% af første serverne. Det var helt klart at missede Siniakova første serven blev det efterfølgende straffet.

Sidste bold i første sæt

Andet sæt startede med en Caroline på toppen. Brød Siniakovas serv rent og servede servede derefter et rent parti. Caroline brød efterfølgende Siniakovas serv for anden gang 30, og der var derefter en pause, hvor Siniakkova fik behandling for et problem med højre skulder. Caroline fortsatte det gode spil og kom foran 40, hvorefter det endelig lykkedes for Siniakova at komme på tavlen 41. Traineren havde igen et kort kig på Siniakova. Der fulgte nu kampens bedste parti, hvor begge spillere spillede noget af det bedste med gode returer og spil langs linjerne. Det var Siniakovas sidste forsøg på at komme ind i kampen igen, men det lykkedes ikke mod en Caroline, der satte tempoet op og vandt sit parti, men det kunne være blevet 42, men blev i stedet 51 og Caroline brød Siniakovas serv for tredie gang og vandt dermed sættet 61 og kampen. Godt gået Caroline. Caroline spillede rimelig konstant men lidt fejlfyldt og det gjorde udslaget mod en Siniakova der spillede noget mere usikkert. Caroline spillede bedre end i den første kamp. Næste modstander er amerikanske Madison Keys.

Kampens sidste bold:

Forrige artikelATP Indian Wells: Toppen af poppen falder sammen
Næste artikelChallenger Drummondville: Løchte oppe med break i begge sæt
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.