Modstanderen som Wozniacki ikke nåede at spille imod, da hun måtte opgive at spille den kamp p.g.a. sygdom, gik hele vejen og vandt titlen i Luxembourg over Petra Kvitova 64 60. Hvem havde lige set det komme. Og vel fortjent var det.

Det var som om Monica Niculescu sagde tak for tilbuddet, da hun fik et hvil i kvartfinalen og vandt 63 63 over Kiki Bertens i semifinalen. Monica Niculescu fandt sit bedste spil frem. Hele første sæt var en opvisning i, hvad en god slice kan gøre sammen med nogle i øvrigt gode returneringer. Der var bolde, der så helt groteske ud, når de snurrede afsted i en helt anden retning, og Petra var måske nok indstillet på rumæneren, som hun har mødt og tabt til tidligere i år i FED cup, men en næsten fejlfri Niculescu, havde hun ikke lige tænkt over. Petra spillede egentlig ganske godt, og ville normalt have vundet mange af duellerne, men boldene blev ved med at komme retur, og det var Petra, der mange gange lavede fejlene. Monica havde en første serveprocent på 92% i første sæt, hvoraf hun vandt 73% af i modsætning til Petras 62%/72%. Petra havde gode returneringer ved anden serverne, men dem var der ikke så mange af. Monica brød Petra 2 gange og Petra brød tilbage en gang, så sættet endte med 64. Så første sæt gik til Monica Niculescu og allerede her kunne man fornemme, at Petra var begyndt at se skriften på væggen.

Andet sæt blev et sandt triumftog for Niculescu. Startede med at bryde Kvitova for efterfølgende at holde sin serve – efter at have være nede 15-40. Efter dette hold var det opvisning resten af sættet mod en efterhånden lidt modløs Petra Kvitova. Petra havde 4 breakbolde og mulighed for at bryde til sidst i sættet, men udnyttede dem ikke og måtte indkassere et såkaldt æg, ved at tabe sættet 60. Flot flot spillet af Monica Niculescu, der vandt andet sæt og dermed kampen.

Her er highlights fra kampen:

Forrige artikelTE U12 Mallorca: Ikke nogen badeferie for de danske piger
Næste artikelITF Junior Almere: Olga Helmi sluttede i kvartfinale i single og semifinale i double
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.