Med en magtdemonstration og spil på højeste niveau buldrede Clara Tauson ind på WTA-scenen og top 100, da hun vandt sin første WTA-titel efter syv 2-sæts sejre på stribe
En fransk visit betegnes sjælden som en “drømmerejse”, men for 18-årige Clara Tauson kan den seneste uges ophold i Lyon i forbindelse med WTA 250 turneringen Open 6éme Sens Métropole De Lyon med rette beskrives som en eventyrrejse, hvor hun for alvor fik slået sit navn fast med syvtommersøm hos tennisinteresserede over hele Verden.
Siden den første sejr i kvalifikationen forrige lørdag er al modstand fejet til side med spil, som fortjener betegnelsen “opvisning”, når man ser bort fra de ganske få perioder, hvor der uundgåeligt sneg sig lidt nerver og anspændthed ind i spillet, men når Clara gav los – og tydeligvis nød at være på banen og samtidig spillede frit – var der ingen af modstanderne, der kunne følge med i tempoet.
Modstanderen i finalen, 28-årige no. 130 Viktorija Golubic (SUI) var ganske vist godt med i kampen fra start, hvilket nervøsitet for Clara ved at stå i sin første WTA finale havde sin andel i, og derved blev 1. sæt præget af flere brud på serverne hos begge.
Clara blev brudt i sit allerførste serveparti, men hun brød dog tilbage allerede ved 2-2, hvorefter Clara kom foran 3-2 efter et rent serveparti.
Ved stillingen 0-2 30-0 leverede Clara kampens detalje, da hun fulgte en “tweener” op med en efterfølgende vinder. Detaljen kan ses herunder.
Absolutely SENSATIONAL 🧚
Add yourself to the highlight reel, Clara Tauson! 📽#Open6emeSensML pic.twitter.com/mYBsFwHczG
— wta (@WTA) March 7, 2021
I resten af sættet var ingen af spillerne i stand til at holde serv, heller ikke da Clara ved 5-3 havde chance for at serve sættet hjem, men i Golubic’ næste serveparti havde Clara ved 0-40 tre sætbolde, som dog ikke blev udnyttet, men efter endnu en mulighed sikrede Clara sættet 6-4.
I 2. sæt var den værste nervøsitet tilsyneladende helt overstået, og Clara fandt atter storspillet frem, så stillingen inden længe var 5-0.
I en af de tidligere kampe skulle Clara dog bruge 7 matchbolde for at lukke kampen, og det samme var tæt på at blive tilfældet igen, da hun misbrugte 4 matchbolde i Golobic’ næste serveparti, og da Clara efterfølgende servede for kampen, måtte hun afværge 2 break-muligheder, inden hun på den 6. matchbold vandt 6-4, 6-1 og sikrede karrierens første WTA titel.
1️⃣8️⃣ years of age
0️⃣ sets dropped all week
🏆 First WTA title
💯 Breaks into the top 100A memorable day in Lyon for Clara Tauson 🇩🇰#Open6emeSensML pic.twitter.com/MNvBoBTtQD
— wta (@WTA) March 7, 2021
Cifrene herunder fra de 7 kampe viser, hvor suveræn Clara har været, da hun kom buldrende ind på WTA scenen, hvilket efter en af kampene fik tenniskommentator Tine Scheuer Larsen til at omtale Clara som en “bullerbasse”, men lige efter efter finalen var samme Tine så overvældet, at hun næsten blev helt tavs.
Clara Tauson’s Road to her 1st @WTA Title in Lyon:
1QR: d. Fayard 62 60
2QR: d. Hesse 64 621R: d. [1] Alexandrova 63 64
2R d. Babos 62 63
QF: d. Giorgi 63 61
SF: d. [7] Badosa 75 61
F: d. Golubic 64 61Will make her Top 100 debut on Monday. pic.twitter.com/tlhUBwSb5D
— WTA Insider (@WTA_insider) March 7, 2021
Sejren og titlen betyder, at Clara på den nye rangliste mandag opnår en milepæl ved at træde ind i top 100 som no. 96 på WTA-ranglisten.
I den kommende uge kan Clara både nyde sejren og lade op til den næste opgave, som formentlig bliver kvalifikationen til WTA Premier turneringen i St. Petersburg, hvor første kvalrunde forventes gennemført lørdag.
Stort tillykke til Clara Tauson fra både Tennisavisen og Dansk Tennis Forbund – og uden tvivl også fra masser af danske tennisfans