Årets 3die mandatory turnering foregår i Madrid. Det er WTA turens næsthøjeste kategori, hvor vinderen kan sætte 1000 point ind på kontoen. Det er den eneste af de 4 mandatory turneringer, der foregår på grus. Disse turneringer er obligatoriske for spillerne. Carolines første modstander var den 24 årige, iltre og osse lidt sjove australske spiller Daria Gavrilova. De havde spillet mod hinanden en gang før i Doha 2016, hvor Caroline vandt. Det gjorde hun også i dag 63 61 – dog meget mere spil end tallene antyder.

Spillerne på vej

I starten af kampen fungerede Carolines forhånd rigtig godt, og var medvirkende til at Caroline forholdsvis nemt vandt sine to første servepartier. Daria Gavrilova er en aggressiv spiller, men var nok mentalt påvirket af sin viden om Wozniackis forsvarsspil. Hendes første server virkede slet ikke i begyndelsen, og et par dobbeltfejl gjorde det ikke bedre. Fjerde parti var et eksempel herpå og Caroline brød hendes serv til 31. Så fulgte et lidt sløset parti af WOzniacki, og det blev straffet med det samme, og Gavrilova var tilbage igen. Så fulgte et par partier, hvor serveren vandt partiet, dog skal nævnes 7de parti, hvor Caroline var lidt under pres, men klarede det med et meget flot lob og et es på en anden serv – 43. Så fulgte et katastrofalt parti for Gavrilova med to dobbeltfejl og bagud 0-40 – Caroline brød og det stod 53. Med to flotte baghåndskud sikres sættet – 63.

Flot duel

Gavrilova fanget på forkert fod

Gavrilova ude at løbe

Og Gav bryder tilbage

Flot duel med lob

Første sæt til woz

Statistik

Andet sæt endte 61, men der var meget mere spil a la hvem blinker først. Gavrilova havde en katastrofal start, hvor hun igen lavede to dobbeltfejl i et parti, der på trods af det havde to gange lige. Wozniacki holdt sit og brød Gavrilovas serv igen efter at være kommet på 0-40, så pludselig stod det 3-0. Så fulgte et af kampens længste partier, hvor Wozniacki virkelig måtte vise det bedste, og der var 4 gange lige med en fordel til Gavrilova og 3 til Wozniacki for – Wozniacki endelig vandt partiet – 40. Efter det lange parti lettede Wozniacki lidt på speederen, og Gavrilova kom på tavlen. Der fulgte nu igen et af kampens længste partier med 4 gange lige 3 fordele til Caroline og 1 til Daria. Daria havde altså mulighederne og Caroline havde forsvaret. Kampen endte med endu et servebreak og dermed 6-1. Generelt en god start af wozniacki, hvor serven var ok og bag- og forhånd havde deres ups and downs, men trods alt leverede nogle gode vindere. Caroline virkede i kontrol kampen igennem, og leverede et glimrende forsvarsspil.

Baghånden i form igen

Sikke en duel

Lidt held skal der til

Sættet og kampen i hus

Kampstatistik

Forrige artikelSøndag 6. maj: Caroline Wozniacki starter ud kl. 11:00, vises på TV2 Sport
Næste artikelMandag 7. maj: Caroline Wozniacki spiller igen mandag
Leif Hørgren Mortensen
Leif Hørgren Mortensen er selverklæret tennisfan med særlig interesse for WTA-touren og Caroline Wozniacki. Leif er aktiv tennisdebattør på sociale tennismedier og også en stor bidragsyder på det internationale tennissite, Tennisfrontier.com.